klørtang
er en slægt af marine brunalger. Der kendes fire arter i danske farvande. Planterne er flerårige og mellem 15 cm og 60 cm lange. De forekommer på sten i fjæren og den øverste del af den vanddækkede zone på steder
er en slægt af marine brunalger. Der kendes fire arter i danske farvande. Planterne er flerårige og mellem 15 cm og 60 cm lange. De forekommer på sten i fjæren og den øverste del af den vanddækkede zone på steder
klørtang (Fucus spiralis), derefter blæretang (F. vesiculosus) eventuelt sammen med buletang (Ascophyllum nodosum), hvis der ikke er for kraftig brænding. På grænsen til den altid vanddækkede zone afløses de af savtang (Fucus serratus). Herefter begynder de store arter af bladtang
klørtang (Fucus). Det læderagtige, båndformede og gaffelgrenede løv genkendes let på de parvise flydeblærer. Den er almindelig i alle danske farvande. Den vokser i skudspidsen og kan desuden regenerere fra beskadigede steder på løvet, hvor der udvikles en tot af
klørtang er buletang diploid, og kun kønscellerne er haploide. Kønscellerne dannes i nogle sidestillede, stikkelsbærlignende kortskud. Skuddene udvikles i det tidlige forår og afkastes efter formeringen. Buletang er den vigtigste kilde til fremstilling af tangmel i Europa. Tangmel er tørrede
klørtang er diplonter. Den tredje type, haplodiplonterne, er kendetegnet ved, at der sker et generationsskifte mellem to typer af planter, en haploid gametofyt og en diploid sporofyt. Gametofytten danner haploide gameter, der fusionerer til en diploid zygote; denne spirer op
op mod et par meter lange. Formeringen er oogam som hos buletang og klørtang, og der er hanlige og hunlige alger. Kønscellerne udvikles i de lange grene, som får en knoppet overflade. Læs mere i Den Store Danske brunalger alger
klørtang (Fucus). Løvet er læderagtigt, båndformet og gaffelgrenet med en groft tandet rand. Den er almindelig i danske farvande. I den nordlige del af Kattegat vokser den nær vandoverfladen, men er altid vanddækket. Den øverste grænse for savtang bruges derfor
(Naturen i Danmark)
klørtang Brunalgen langfrugtet klørtang (Fucus evanescens) stammer sandsynligvis fra det nordlige Atlanterhav, hvorfra den menes transporteret med skibsfarten. Den blev første gang fundet i Øresund i slutningen af 1940'erne. Den spredes fortsat i danske farvande, hvor den visse steder
(Naturen i Danmark)
klørtang. Buletang. Almindelig vatalge. Dunalge. Afsnit fortsætter her. Under saltstøvzonen kommer sprøjtezonen, hvor bølgesprøjt hyppigt rammer stenene. Ikke så få lystfiskere har stiftet ubehageligt bekendtskab med cyanobakterien, skvatalge, der i våd tilstand danner et endog særdeles glat, sort overtræk på
(Trap Danmark)
klørtang, blæretang og savtang dog finde fodfæste, og dyr som rur, søanemone, søstjerne og alm. strandkrabbe holder til mellem stenene.Unge gråsæler kan af og til ses ligge på Grenens spids, og ved Nordstrand kan man tit opleve marsvin, som fouragerer