kiselalge
Kiselalge, se kiselalger.
Kiselalge, se kiselalger.
kiselalger, der specielt i kolde og tempererede egne bidrager til en høj primærproduktion og dermed er et vigtigt led i fødekæderne. I ferskvandsplankton er kiselalger ofte dominerende om foråret. Mange kiselalger er bentiske, knyttet til bunden; nogle sidder på sten
kiselalger, der især er vigtige primærproducenter i det tidlige forår. De marine områder får tilført kisel som silikat med det tilstrømmende ferskvand. I områder med ringe ferskvandspåvirkning kan mængden af kiselalger være begrænset af kiselkoncentrationen. Springlag Primærproduktionen er endvidere afhængig
kiselalger). Atter andre har et generationsskifte mellem haploide, kønnede individer og diploide, ukønnede individer; dette gælder bl.a. mange brunalger. De fleste rødalger har hele tre generationer, der afløser hinanden i en fast livscyklus. Systematik Algers inddeling i større grupper, divisioner
Asterionella, slægt af planktiske kiselalger. Arterne danner stjerneformede kolonier af stavformede celler. A. formosa er en af de almindeligste kiselalger i næringsrige søer og damme.
kiselalge Pseudonitzschia. Den findes også hos visse rødalger, bl.a. Chondria armata (der findes i Stillehavet og ved Østafrika) og Alsidium corallinum (der bl.a. findes i Middelhavet). Domoinsyre kan i større mængder forårsage forgiftninger og død hos fugle og mennesker. Blandt
Algerne, fortrinsvis arter af kiselalger, dinoflagellater og stilkalger, lever i hulrum, som er fyldt med brine, og hvis størrelse og saltkoncentration er bestemt af bl.a. lufttemperaturen. I Arktis ses ofte meterlange bånd af kiselalgen Melosira hængende fra bunden af isen.
kiselalger og dinoflagellater. De findes også i ferskvand, men i næringsrige søer kan grønalger og cyanobakterier være helt dominerende. Den meget lille alge Synechococcus er kun en tusindedel mm (picoplankton), men menes at producere hovedparten af det organiske stof i
kiselalger, en væsentlig fødekilde for bl.a. huesneglen (Ancylus) og forskellige døgnfluer, der skraber dem af sten og planter. Kiselalgerne er især talrige i lysåbne vandløb om foråret. Algerne sidder på sten, planter, gruspartikler og i de øverste mm af sandbunden
kiselalgen Skeletonema costatum ved blykoncentrationer mindre end én ppb i havvand. Bly kan bindes til overfladen af små partikler som fx svævestøv, jordkolloider og havets finkornede bundslam. Svævestøv afsættes på planternes overflade, og det føres ind i det biologiske kredsløb