kirkemøder
Kirkemøder, enten officielle kirkeforsamlinger med besluttende myndighed (se koncil) eller møder, der holdes på privat initiativ med henblik på drøftelse af kirkelige spørgsmål.
Kirkemøder, enten officielle kirkeforsamlinger med besluttende myndighed (se koncil) eller møder, der holdes på privat initiativ med henblik på drøftelse af kirkelige spørgsmål.
i kirken (se papalisme). På kirkemødet i Konstanz 1414-1418 fik konciliarismen sin klassiske formulering i dekreterne Sacrosancta og Frequens. Konciliarisme blev af adskillige paver fordømt som kættersk, ligesom det blev forbudt at indanke sin sag for et alment kirkemøde.
kirkemøde (se koncil), som sigter mod at forny kirken og afskaffe kirkelige misbrug; betegnelsen er især brugt om de senmiddelalderlige kirkemøder i Pisa (1409), Konstanz (1414-18) og Basel (1431-49). De to sidstnævnte var præget af konciliarismen, som anså
kirkemødet i Nikæa i 325. Den arianske strid brød efter sigende ud, da Alexander i en prædiken omtalte enheden af Guds tre personer. Arius anklagede Alexander for sabellianisme. Det lykkedes dog efterfølgende Alexander at samle støtte for sit synspunkt på
kirkemødet i Nikæa (325) og stadfæstet på kirkemødet i Konstantinopel (381), men først i 1014 fik den sin faste plads i den romerskkatolske messe som dens tredje ordinariumsled. Credo fremføres på alle søndage, højtider og bestemte helligdage i tilknytning til
Kirkemødet, der består af biskopper, præster og lægfolk, vedtager forslag til nye kirkelige love. Riksdagen godkender eller forkaster kirkemødets lovforslag, men kan ikke ændre dem. Biskopperne vælges i stiftet, men udnævnes af præsidenten. Kirken har 9 stifter med 10 biskopper
kirkemøde afgør kirkens indre anliggender. Kirkemødet, grdl. 1957, består af biskop, præster og lægfolk. Landet består af 114 præstekald opdelt i 16 provstier (1996). En ordinationsbiskop findes i hvert af de gamle bispedømmer Hólar og Skálholt. Lidt under en fjerdedel
kirkemøde. Religionsfriheden blev styrket i 1840'erne, senest med en ny trossamfundslov i 2020. Siden 1969 har registrerede trossamfund uden for statskirken haft ret til statstilskud. 1800-tallet prægedes af store, ofte pietismeprægede vækkelser (ikke mindst den haugianske) og et
Røversynoden i Efesos, kirkemøde i 449, hvor Alexandrias patriark, Dioskuros, med vold gennemtvang anerkendelse af monofysitten Eutyches og afsatte flere kirkeledere i Antiochia. Pga. den irregulære fremgangsmåde blev kirkemødet underkendt allerede i samtiden.
kirkemøde, som blev afholdt i Vatikanet 1869-1870. Mødet var det næstseneste romerskkatolske koncil; efter romersk tælling det 20. økumeniske koncil. Den ydre baggrund for 1. Vatikankoncil var den politiske og åndelige tilstand i Europa, præget af virkningerne af Den