kinematograf
Kinematograf, (gr. kinemato- + -graf), apparat til kinematografi; sammenlign med kinetoskop.
Kinematograf, (gr. kinemato- + -graf), apparat til kinematografi; sammenlign med kinetoskop.
kinematografen. Mange af de første film blev i øvrigt vist i markedstelte, på hoteller, kroer o.l. Danmarks første egentlige biograf var Kosmorama på Østergade i København, åbnet af Constantin Philipsen (1859-1925) den 17. september 1904. En forestilling bestod oftest
kinematograf (Cinématographe) fra 1895, et lokale, hvor filmbilledet blev projiceret op på et lærred, så publikum ligesom i Reynauds Théâtre Optique kunne være fælles om oplevelsen. Desuden bør nævnes tyskeren Max Skladanowsky (1863-1939), der sammen med broderen Emil (1856-1945) afholdt
Kinetoskop, (gr. kineto- + -skop), apparat til fremvisning af levende billeder; sammenlign med kinematograf.
Kino, (kortform af kinematograf), ældre betegnelse for biografteater.
Kinograf, se kinematograf og kino.
kinematograf, af græsk kinema 'bevægelse' og -graf), pibeorgel beregnet til musikledsagelse af stumfilm. De fleste kinoorgler kunne imitere forskellige orkesterinstrumenter og frembringe en række livagtige lydeffekter. Det populære Wurlitzer-orgel i Københavns Palladiumbiograf anskaffedes først i 1938, dvs. efter tonefilmens
Optisk instrument, (se optisk), instrument, der tjener til at forøge synsevnen (kikkert, mikroskop) el. danne et billede ved lysets hjælp (fotografiapparat, kinematograf).