kimono
kimono er en traditionel japansk mands- og kvindedragt, indført fra Kina i 600-700-tallet. Kimonoen er lang med vide ærmer, åben fortil og holdt sammen i livet af et skærf, obi, smalt og bundet foran for mænd, bredt og
kimono er en traditionel japansk mands- og kvindedragt, indført fra Kina i 600-700-tallet. Kimonoen er lang med vide ærmer, åben fortil og holdt sammen i livet af et skærf, obi, smalt og bundet foran for mænd, bredt og
kimonoer med indfarvet, bemalet og broderet dekoration og overdådigt brokadevævede No-teaterdragter samt ikat (kasuri)-vævede stoffer af hamp og bomuld fra sen Edotid. Papir Teknikken blev indført fra Kina i slutningen af 500-tallet. Papir blev ikke alene brugt
Steel Helmet (1951, Koreapatrulje) og The Crimson Kimono (1959, Den blodrøde kimono) samt kontroversielle kriminalfilm som Shock Corridor (1963, Chok korridor). The Big Red One (1980, Den barske elite) er baseret på Fullers egne oplevelser som soldat i 2. Verdenskrig.
kimono. Som modvægt mod det fremmede er hjemlige udtryk bevidst blevet skabt siden midten af 1700-t.; men ofte lever importerede ord videre i samspil med hjemlige: alliance, cirka, dressere, effektiv, passion ved siden af forbund, omkring, afrette, virksom, lidenskab
kimonoer uden på hinanden, og de mange lag kan ses både ved kraven og forneden. Yderkåben er dekoreret med hvide bambusstængler og blade på en lilla grund, mens andre lag er med blomster på sort bund eller et mønster af
kimono, som dog i de vestlige sprog, der har lånt ordet, betegner en mere uformel påklædning end i Japan. Nyere låneord findes især i forbindelse med de japanske kampformer, der har vundet udbredelse i Vesten, fx judo og karate, eller
kimono, der blev skræddersyet til en slåbrok. Denne beklædning blev især båret af lærde i deres arbejdsværelse, og den optræder i en lang række malerier af læger, geografer og astronomer. Vermeers særkender Johannes Vermeers genremotiver er ikke handlingsmættede udtryk, men
kimonoer. I 1920'erne opstod en ny, sportstrænet kvindetype og en drenget mode (à la garçonne). Coco Chanel blev berømt, fordi hun lancerede kort, enkelt tøj, egnet til bevægelse. Kvindernes ben blev nu endelig synlige. Brystet var fladt, og de
kimonoer, turbaner og hatte med fjer angav en teatralsk stil. Poiret udvidede begrebet modedesign på to måder: Kreationer fik karakter af kunst båret på kroppen, og reklamelancering uden for Paris sikrede udbredelsen, bl.a. via modeblade og modelturnéer. Poiret arbejdede også
kimono med ahornblade løst draperet over skuldrene og en lang tynd pibe i den ene hånd. Klædedragt og frisure ligner en kurtisanes, men man kan godt se, at det er en mand, fordi han bærer et lille stykke tekstil på