kimblad – cellelag i dyrisk fosteranlæg
Kimblad, cellelag (ektoderm, mesoderm og entoderm) i det tidlige dyriske fosteranlæg, kimskiven, der er ophav til alle den færdigudviklede organismes væv, se fosterudvikling.
Kimblad, cellelag (ektoderm, mesoderm og entoderm) i det tidlige dyriske fosteranlæg, kimskiven, der er ophav til alle den færdigudviklede organismes væv, se fosterudvikling.
Kimblad, frøblade, det eller de første blade, der dannes ved et plantefrøs spiring, se frø (frøhvile og -spiring).
kimblade, mens de dækfrøede planters kim normalt kun har et eller to kimblade; tre eller flere kimblade forekommer yderst sjældent. Kimbladsantallet danner grundlag for hovedinddelingen af dækfrøede planter i en- og tokimbladede. Ud over kimblade (cotyledoner) består en kim af
kimblade og en kim, der ligger op langs ydersiden af kimbladene. Kimblade og kim er omgivet af en frøskal, som bliver hård, når frøet modnes. Kimen (kimrod og kimstængel) bliver til den nye plante, når frøet spirer. I kimbladene findes
kimbladene, evt. allerede være dannet. Denne skudspids ligger godt beskyttet mellem kimbladene. I frø fra enkimbladede planter, hvis kim kun udvikler ét kimblad, er der ofte store mængder af frøhvide tilbage, mens kimen i tokimbladede planters frø oftere har opbrugt
kimblad, ektoderm, og et indre kimblad, endoderm. Gastrulas indre benævnes urtarmen og er gennem urmunden i forbindelse med omgivelserne. Hos alle højerestående dyr sker der i forbindelse med gastruleringen en fraspaltning af celler, der lejres mellem ekto- og endoderm som
Kimblade anlægges allerede i frøet og er de første blade, som vokser frem ved spiring. Antallet af kimblade er et grundlæggende træk for inddelingen af de dækfrøede planter, angiospermerne, der er enten enkimbladede (fx orkidéer og græsser) eller tokimbladede (fx
kimblade. Hvert af de tre kimblade, ektoderm, endoderm og mesoderm, udvikler sig til bestemte organsystemer. Hud og sanseorganer udvikles fra ektoderm, tarmsystemet fra endoderm, og de øvrige organer såsom muskler og bindevæv af mesoderm. Tarmsystemet består af en mundåbning og
kimblade som dekorationer på den joniske og den lesbiske kymation symboliserer det fremspirende liv og frugtbarhed. Akantusbladet har en smuk og rørende symbolik. Ligesom selve de antikke søjleordener har kymation også mandlige og kvindelige referencer. Kymations forskellige tværsnitprofiler Kunsthistorien har
kimblad kan udvikle sig (transdifferentiere) til celler fra et andet kimblad, hvilket man tidligere antog var umuligt. Anvendelse Der er store forventninger til, at stamcelleforskningen vil medføre nye muligheder for behandling af sygdomme. Stamceller vil formentlig i fremtiden kunne anvendes