kerogen
Kerogen, (af gr. keros 'voks' og -gen), fintfordelt organisk materiale, der er bevaret i sedimentære bjergarter, såkaldte kildebjergarter. Kerogen stammer fra dele af planter, dyr og bakterier og kan ved opvarmning omdannes til olie og gas.
Kerogen, (af gr. keros 'voks' og -gen), fintfordelt organisk materiale, der er bevaret i sedimentære bjergarter, såkaldte kildebjergarter. Kerogen stammer fra dele af planter, dyr og bakterier og kan ved opvarmning omdannes til olie og gas.
kerogen; sidstnævnte kan omdannes til olie og naturgas. De to stabile carbonisotoper, 13C og 12C, fraktioneres af biologiske og geokemiske processer, således at fx 12C koncentreres i det plantemateriale, som dannes af fotosyntesen, mens 13C koncentreres i carbon i sedimentære
kan være kildebjergarter. Disse aflejres normalt under iltfattige forhold på flere hundrede meters havdybde eller i søer. En god kildebjergart skal være rig på findelt organisk materiale med stort hydrogenindhold, kerogen, og skal have været udsat for en passende opvarmning.
kerogen (oliedannende organisk materiale). Mindre end 1 promille af det frigjorte kulstof findes i dag biologisk tilgængeligt i hydrosfæren, atmosfæren og biosfæren. Kulstof i oceanerne Oceanerne indeholder 40.000 gigaton kulstof, hvilket er 93 procent af den samlede tilgængelige kulstofmængde. Hovedparten
kerogen) i kildebjergarter. Denne oliedannelse sker i sedimentbassiner, normalt i 3-4,5 km dybde afhængigt af temperaturgradienten i undergrunden. Oliedannelsen begynder ved ca. 60 °C og er mest intens i temperaturintervallet 90-120 °C. Oliedannelse foregår over meget lange