kenose
Kenose, (af gr. kenosis 'tømning', af kenos 'tom' og -ose), den kristne opfattelse, at Kristus gav afkald på sin guddommelighed for at være helt menneske (Filipperbrevet 2,6-7; jf. 2.Kor. 8,9). Se kristologi.
Kenose, (af gr. kenosis 'tømning', af kenos 'tom' og -ose), den kristne opfattelse, at Kristus gav afkald på sin guddommelighed for at være helt menneske (Filipperbrevet 2,6-7; jf. 2.Kor. 8,9). Se kristologi.
En kenotiker er en der er tilhænger af læren om Jesu kenose.
kenose), forskellige grupper af protestantiske tyske teologer i 1500-, 1600- og 1800-t. Fælles er deres specielle udlægning af Filipperbrevet 2,7, hvor det hedder, at Kristus gav afkald på at være Gud og blev mennesker lig. Dette afkald, gr
forskellige former for asiatisk og afrikansk kristologi, i befrielsesteologi mfl., der i større eller mindre grad føler sig forpligtet over for Kalchedonkoncilets anliggende, men i hvert fald gør krav på nødvendigheden af nyformuleringer. Se også forsoning, kenose, korsteologi og Treenighed.