kelter
Kelter, 1. medlem af et indoeuropæisk oldtidsfolk i Vest- og Mellemeuropa, se keltere. 2. medlem af den keltisktalende befolkning i Bretagne, Wales, Irland og Skotland.
Kelter, 1. medlem af et indoeuropæisk oldtidsfolk i Vest- og Mellemeuropa, se keltere. 2. medlem af den keltisktalende befolkning i Bretagne, Wales, Irland og Skotland.
kelt. baga 'kamp'), galliske bønder, der ca. 280 gjorde oprør mod de romerske godsejere og skatteopkrævere. Bønderne besejredes af kejser Maximianus i 286, men navnet dukkede op igen ca. 435, hvor adskillige bagauder gjorde fælles sag med germanske stammer i
kelt. opr.), brier, dele af veddet fra et op til 15 m højt træ, Erica arborea, også kaldet trælyng; vokser ofte som busk. Trælyng findes vildtvoksende i Middelhavsområdet, på De Canariske Øer og i Østafrikas bjerge. Det meget hårde og
kelt. bulga 'sæk'; efter traditionen betegnelse for den mappe, som de engelske statsregnskaber opbevaredes i), regnskabsmæssig forudsigelse for et kommende år. Begrebet har sin oprindelse i offentlig virksomhed, hvor et kommende års udgifter fastlægges i et budget, som derefter danner
Bulge, (eng. 'bule', af kelt. bulga 'sæk'), i spiralgalakser den næsten kuglesymmetriske fordeling af stjerner omkring galaksens centrale område.
kelt. bulga 'sæk'), i ældre skibskonstruktion et halvmåneformet sikringsrum af ca. 1-1,75 m maksimal bredde, anbragt udvendigt langs hver skibsside fra lidt over til noget under vandlinjen i ca. 3/5 af skibets længde. Formålet var at forbedre skibets
kelter, merovingisk kunst og karolingisk kunst. I 1000-tallet opstod den romanske kunst, der ligesom den gotiske især var knyttet til kirken. Læs mere om fransk billedkunst. Arkitektur Den franske bygningskunst har bidrag fra mange strømninger, og gennem tiden har
kelter, merovingisk kunst og karolingisk kunst. Romansk kunst I 1000-tallet opstod den romanske kunst, der ligesom den gotiske især var knyttet til kirken. Skulp turen var bundet til arkitekturen, og hovedvægten lå på kirkernes vestfacader, der ofte var udsmykket
romerske provins Galatia. Galaterne var i romertiden berømmet som hårdføre kæmpere, således som det bl.a. fremstilles i statuen Den døende galler (galler her brugt synonymt med kelter). De bevarede en vis grad af keltisk kultur, fx sproget, frem til senantikken.
kelter og keltisk er blevet defineret meget forskelligt: Grækerne kaldte de keltisktalende i Grækenland og Lilleasien for galatere, mens romernes betegnelse gallere omfattede kelterne i det nuværende Norditalien, Schweiz og Frankrig. Indtil 1. årh. f.Kr. regnede romerne dog også germanerne