kaukasisk
Kaukasisk, (se kaukasid), som vedrører el. stammer fra Kaukasus el. Kaukasien.
Kaukasisk, (se kaukasid), som vedrører el. stammer fra Kaukasus el. Kaukasien.
kaukasiske sprogfamilier De egentlige kaukasiske sprog kan inddeles geografisk efter sproggrupper og sprog. Hvor nyere optællinger savnes, er antallet af personer, der taler sproget, skønsmæssigt angivet. Kartvelske sprog Georgisk eller grusisk er det største kaukasiske sprog og tales af over
kaukasiske bjergjøder, dsjuhur, er nu for de flestes vedkommende udvandret. Der findes også førkristne og førmuslimske traditioner. Religionens betydning er tiltagende. Folkekultur Trods forskellene mellem de kaukasiske folkeslag findes også fælles kaukasiske skikke og traditioner, som til en vis grad
kaukasiske albanere kristne i 300-tallet e.v.t., men efter arabernes erobring i 600-tallet blev de islamiseret, undtagen i områdets vestligste del, og indgik herefter i forskellige lokale småstater. I de arabiske kilder kendes Kaukasisk Albanien som Arran. Kaukasisk Albanien
Kaukasiske tæpper, omfatter flere grupper af håndknyttede tæpper fra Kaukasusområdet. De ældste, dragetæpperne, er fra 1500-1600-t. Fra 1800-t. og begyndelsen af 1900-t. stammer de fleste af de kaukasiske tæpper, som i dag værdsættes højest; de blev
kaukasiske sprog er en postuleret sproglig storæt, der først blev foreslået af den russiske sprogforsker Sergej Starostin. Den antages at omfatte en række sprogætter spredt over hele den nordlige halvkugle: baskisk, nordkaukasiske sprog (med bl.a. tjetjensk), burushaski i Nordindien, jenisejiske
Kaukasiske sprog Bortset fra georgisk, der tales af ca. 130.000 i Dagestan, tales de kaukasiske sprog i Rusland kun inden for føderationens grænser; se tekstramme til kaukasiske sprog. Palæosibiriske sprog Disse sprog tales alle i Rusland; se tekstramme til palæosibiriske
kaukasisk sprog, men hvis oprindelse i øvrigt er ukendt. I arabiske kilder fra 800-t. er de muligvis identiske med kongedømmet Sarir, og det var også i denne periode, at de gradvis antog islam. Efter Den Gyldne Hordes opløsning opstod
kaukasiske dragetæpper. I Persien blomstrede under safavideherskerne shah Tahmasp og shah Abbas i 1500- og 1600-tallet en højt udviklet tæppekunst. I Kashan og Tabriz, Isfahan og Kerman fremstilledes meget store og overordentlig tætknyttede medaljon-, have-, vase- og jagttæpper, fx
kaukasisk jæger-samler) som består, og endda spredes mod både nord og syd, i forskellige blandinger i det meste af Georgiens fortid. I denne periode ved Kotias Klde har man sandsynligvis en veludviklet jagtteknik, for man begynder her for alvor