kasakher
Kasakher, folkeslag, som er efterkommere af mongolske og tyrkiske stammer, der i 1400-t. indvandrede til Centralasien. Der er i alt 8-9 mio. kasakhere, heraf 6,7 mio. i Kasakhstan, ca. 1 mio. i det øvrige Centralasien og Rusland
Kasakher, folkeslag, som er efterkommere af mongolske og tyrkiske stammer, der i 1400-t. indvandrede til Centralasien. Der er i alt 8-9 mio. kasakhere, heraf 6,7 mio. i Kasakhstan, ca. 1 mio. i det øvrige Centralasien og Rusland
Kasakh Autonome Distrikt, formelt selvstyrende område i Kina oprettet 1954 i den nordvestlige del af Xinjiang mod grænsen til Kasakhstan og Mongoliet. 350.000 km2, 3,88 mio. indb. (2000), hvoraf han-kinesere udgør 45%, kasakher 25% og en række øvrige
kasakher, mongoler, kirgisere og tadsjikere. Interessemodsætninger mellem oasebeboere og nomadiske kvægavlere har ligeledes været den historiske baggrund for konflikter mellem regionens mange nationaliteter. Xinjiang er domineret af et kontinentalt tempereret klima med kolde vintre, varme somre, store temperaturforskelle mellem dag
Kasakh Autonome Distrikt i det nordvestlige Kina; 280.000 indbyggere (2004). Byen rummer mange forskellige nationaliteter; flest er uighur og han-kinesere, men der er også kasakher, mongoler og russere. Den ligger i Iliflodens frugtbare dal og har landbrugsrelateret industri. Yining
kasakher (6%), ukrainere (1%), russere (57%) og tyskere (0,5%). Republikken oprettedes i 1922 som Det Ojrotske Autonome Område inden for den russiske region Altajskij Kraj. I 1992 opnåede Gorno-Altaj republikstatus og ændrede navn til Republikken Altaj. Altajerne er
kasakher ca. 8 mio. kirgisere ca. 2,5 mio. tadsjikere ca. 3,5 mio. turkmenere ca. 2,7 mio. usbekere ca. 14 mio. I 600-tallet begyndte islam at spredes i Centralasien; i dag er de fleste folk i den
kasakher) mere enkel, da den primært har været knyttet til steppenomadernes livsform. Modsat oasebeboerne anvender de kun få instrumenter, mest knipsede lutinstrumenter, et strygeinstrument med strenge af hestehår, hyrdefløjter og den allestedsnærværende jødeharpe. Til gengæld udmærker den fællestyrkiske tradition sig
kasakher og mongoler, hvoraf hovedparten fortsat har husdyravl som bærende erhverv, især i form af transhumance: Dyrene (får, geder, kvæg og heste) flyttes efter årstiden, om sommeren og efteråret til græsgangene på bjergskråningerne, mens vinter- og forårsgræsningen finder sted i
kasakh) og buddhister (tibetanere, mongoler, yugur, tu). Flere mindretal har selvstyreområder, bl.a. hui og tibetanere. Klimaet afspejler provinsens overgangsposition: Tempereret monsunklima mod øst afløses gradvis af det kontinentaltprægede, regnfattige Centralasien med busksteppe mod vest. Provinsen omfatter tre regioner: Gansu- eller
kasakher og russere, men der findes også mindre grupper af ukrainere, usbekere, tyskere, tatarer og hviderussere. Læs mere om Kasakhstans befolkning. Sprog Kasakhisk og russisk er officielle sprog. Læs mere om Kasakhstans sprog. Forfatning Republikken Kasakhstans forfatning blev vedtaget efter