karolingiske minuskler
Karolingiske minuskler, se minuskelskrift.
Karolingiske minuskler, se minuskelskrift.
hovedsagelig en bogskrift, der udvikledes i Italien fra ca. 150 e.Kr. I karolingisk tid erstattedes uncialerne i vid udstrækning af karolingiske minuskler (se minuskelskrift) og anvendtes herefter navnlig i liturgiske håndskrifter eller til at fremhæve ord eller afsnit i teksten.
karolingiske minuskel, som endte med at udkonkurrere alle andre skrifter. Den er præget af afrundede bogstaver, som er adskilte og regelmæssige. Heraf udvikledes fra 1100-tallet gotisk skrift. I renæssancen vendte de italienske humanister tilbage til den karolingiske minuskel, som de fejlagtigt antog for at være antik. Siden har minuskler
Antikva er den almindeligste europæiske trykskrift til store og små bogstaver. Skriften er karakteristisk ved sine opretstående bogstaver med varierende stregtykkelse (henholdsvis grundstreger og hårstreger) samt ved bogstavernes linjeafslutninger, de såkaldte seriffer. Antikvaen er affødt af den antikke romerske kapitælskrift