karolinger
Karolinger, se karolingerne.
Karolinger, se karolingerne.
karolinger, Karl 3. den Enfoldige. Hele 900-t. blev præget af kampen mellem karolingerne og robertinerne (efter Odos far, Robert). I 987 blev robertineren Hugo 1. Capet valgt til konge. Hans rige svarede i omfang stort set til det oprindelige
karolinger Ludvig 4. til konge, men denne gjorde snart oprør mod sin mægtige formynder, hvorpå hertugen i 937 indgik alliance med den tyske kong Otto 1. og ægtede hans søster Hedwig, med hvem han blev far til Hugo 1. Capet
karolinger, Karl 3. den Tykke, blev afsat i 887, tiltog opsplitningen i mindre enheder inden for de områder, som nu beherskedes af Kirkestaten, af longobarderne i hertugdømmet Benevento, af byzantinerne i Puglia og Calabrien samt af araberne på Sicilien, der
den Dovne, ca. 967-987, konge af Frankrig fra 986. Ludvig, der var den sidste karolinger på den franske trone, var søn af Lothar. Efter kun et år på tronen omkom han ved en jagtulykke uden at efterlade sig arvinger.
pontificia), 1-8 (1906-35) og Urkunden der deutschen Karolinger, 1-3 (1932-40). Han ledede det preussiske historiske institut i Rom fra 1903, 1915-29 var han generaldirektør for det preussiske statsarkiv og 1919-35 tillige præsident for centraldirektionen for Monumenta Germaniae Historica.
karolinger underlægger sig de vestlige germanske områder 843 ved traktaten i Verdun deles Frankerriget i tre; den østlige del bliver det senere Tyskland 962 Otto 1. den Store krones til tysk-romersk kejser 1076-1122 Investiturstriden mellem kejseren og kirken
(Danmarks Oldtid)
Karolinger- und Wikingerzeit. Göttingen. Steuer, H., 1987b: Helm und Ringschwert. Prunkbewaffnung und Rangabzeichen germanischer Krieger. Studien zur Sachsenforschung 6, 1987. Steuer, H., 1989: Archaeology and History: Proposals on the social structure of the Merovingian kingdom. I: K. Randsborg: The birth