grå kantarel
nedefter og gråbrun til mørkt brungrå. Grå kantarel er spiselig og har en sødlig, frugtagtig og meget behagelig lugt. Den findes på jord i løvskove, ofte voksende i knipper, og er ret sjælden. Læs mere i Den Store Danske kantarel
nedefter og gråbrun til mørkt brungrå. Grå kantarel er spiselig og har en sødlig, frugtagtig og meget behagelig lugt. Den findes på jord i løvskove, ofte voksende i knipper, og er ret sjælden. Læs mere i Den Store Danske kantarel
kantarel, ametystkantarel, grå kantarel, trompetsvamp og tragtkantarel. Bedst kendt er almindelig kantarel (Cantharellus cibarius), der er en kødfuld, gul til gulorange kantarel med tydelige, ribbede lister, som sidder under hatten og løber et stykke ned ad stokken. Som tilberedt hører
kantarel. Hatten er 4-9 cm bred, først hvælvet, siden affladet til nedtrykt, tyk skællet i midten, udefter spredt skællet. Den er tør og farven er orangegul med læderbrune til grålilla skæl. Undersiden har nedløbende lister, som er forbundet af
kantarel, trøffel og morkel. Af disse lever champignoner som nedbrydere, mens alle de andre slægter danner mykorrhiza (svamperod) med træer. Mykorrhiza-dannende svampe har vist sig nærmest umulige at dyrke kommercielt, og af de nævnte er det da også kun
kantarel. Den er en fremragende spisesvamp. Svampen findes i det meste af landet, men mangler i Vestjylland. Den vokser på leret, kalkholdig jord i skove med bøg og gran, som den danner mykorrhiza med. Trompetsvamp ses især i september-oktober
arter af rigt grenede, koralagtige svampe i slægt med kantarel. En del arter findes på råddent træ eller nedfaldne blade, andre direkte på jorden. En række store arter er sjældne og er indikatorarter for urørt skov. Se også blodplettet koralsvamp.
kantarel og karl johan samt andre rørhatte, men også sæksporesvampe som trøfler danner denne mykorrhizaform. Ektomykorrhiza kan erkendes som koralagtige forgreninger af træernes finrødder. Svampen danner en kappe omkring planternes rodspidser, og fra kappen strækker der sig et hyfenetværk ind
kantarel; de må stadig indsamles. Svampe er bedst friske, og de skal tilberedes nænsomt og hurtigt efter høst eller indsamling. De anvendes kun undtagelsesvis rå (champignon og enokitake); oftest ristes eller sauteres de. Svampe anvendes som garniture, og de bruges
(Trap Danmark)
kantarel og flere forskellige rørhatte samt en række sjældne svampearter som gul skælrørhat, sodrørhat, cinnoberslørhat og skællet mørkhat. Dyrelivet er også både rigt og varieret. Skoven rummer flere grævlingegrave samt en stor bestand af dådyr, mens de talrige ynglefugle bl.a
(Trap Danmark)
kantarel, brunstokket rørhat og spiselig rørhat. Insektlivet tæller en række dagflyvende sommerfugle som femplettet køllesværmer, metalvinge, spættet bredpande, isblåfugl, bølleblåfugl, moserandøje og brunlig perlemorsommerfugl. I områdets vandhuller og småsøer yngler desuden vandedderkop samt sjældne guldsmede som lille blåpil og månevandnymfe