kalksten
Kalksten, se kalk.
Kalksten, se kalk.
kalksten Kemisk udfældede kalksten inddeles i tre hovedtyper: kalksten dannet ved inddampning af sø- eller havvand (evaporitter), oolitiske eller pisolitiske kalksten, travertin, der bl.a. omfatter caliche, kildekalk (frådsten), drypsten og kalkaflejringer omkring varme kilder i vulkanske områder. Anvendelser Kalks vigtigste
kalksten og sorte alunskifre efterfulgt af kalksten og mørkegrå skifre, der i Silur blev mere siltholdige. På Bornholm er denne lagserie mindre end 500 m tyk; den største tykkelse (ca. 3000 m) når den i Kattegat i Den Fennoskandiske Randzone
kalksten, og i våbenhuset er der en gravflise af ølandsk kalksten fra 1639. Indmuret i korets vestlige væg er endnu en gravsten i rød kalksten. Den er fra 1702 med indskrift, diverse dekorationer samt i de øverste hjørner to engle
Kalksten opbygges overvejende af mineralet calcit med et mindre indhold af silikatmineraler (lermineraler, kvarts). Desuden kan mineralet dolomit indgå. Metamorfose af helt rene kalksten medfører dannelse af en ren calcitmarmor, mens der i de mere urene kalksten, afhængigt af deres
kalksten fra 1300-tallets midte. Fonten har en ottekantet kumme, som hver har et fabeldyr hugget i lavt relief. På hjørnerne er der lave, tværstregede sømme, som foroven ender i liljer, hvis nederste blade ofte dannes af dyrenes hale- eller
kalksten i Stevns Klint. Cerithiumkalken er den ældste kalksten fra Danien. Den er aflejret i små lavninger i skrivekridtets overflade umiddelbart oven på fiskeleret, Kridt-Tertiær-grænsens lerlag. Kalken, der maksimalt er 0,5 m tyk, overlejres af bryozokalk. Fossilindholdet
kalksten, rød granit, kvartsit og calcit (alabast). Grave De ældste bevarede arkitektoniske elementer stammer fra grave. Ud af den jordhøj, der blev kastet på det begravede legeme, udvikledes en gravtype med overjordiske kamre, indesluttet i en rektangulær bygning, en mastaba
kalksten. Dets taggavle har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og et sjællandsk system af blændinger, dvs. dekorative murnicher, med cirkler. Sakristiet Af de nordre udbygninger er den østligste, sakristiet, den ældste. Murene har ret små munkesten og bælter af kalksten
kalksten, hvor den afdøde er vist i relief. Op ad korets sydvæg er der en gravsten fra 1613 over Jens Christophersen Bruen. Det er en figursten af rød kalksten. Over en tavle med gravskriften knæler den afdøde præst flankeret af