kalko-
Kalko-, (af gr. chalkos kobber), kobber-; erts- (fx kalkografi).
Kalko-, (af gr. chalkos kobber), kobber-; erts- (fx kalkografi).
Chalko-, se kalko-.
Kalkograf, (gr. kalko- + -graf), kobberstikker.
Kalkografi, (gr. kalko- + -grafi), metode til mikroskopisk undersøgelse af malm.
Kalkografi - kobberstikkunst, (gr. kalko- + -grafi), kobberstikkunst.
Kalkokemigrafi, (gr. kalko- + kemigrafi), en slags højtryksætsning på zink.
Kalkotypi, (gr. kalko- + -typi), en slags højtryksætsning på kobber.
Kalkoxylografi, (gr. kalko- + xylo- + -grafi), en kombinering af kobberstik og træsnit.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kalko, født 30.8.1814 sst., død 4.9.1890 på Klarupgård, d. af slagtermester, oldermand for slagterlavet Jens Peter Hilarius (Larius) K. (1775–1831) og Sidse Cathrine Höffner (1771–1835).- Far til Harald B. Udnævnelser R. 1889. Ikonografi Foto. Bibliografi Th. Hauch-Fausbøll
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kalko (sst.). Tegn. af P. E. Johannessen, Kroll, Johan Fini Henriques, Valdemar Møller og Sven Brasch. Foto. Bibliografi Politiken 10.1.1937 (H. fortæller om sin barndom). -Godtfred Skjerne i III. tid. 5.2.1911. G. Lynge: Danske komponister i det 20. årh.s