kaledonisk
Kaledonisk, (efter Caledonia, det latinske navn for Nordskotland), i visse udtryk vedr. Skotland.
Kaledonisk, (efter Caledonia, det latinske navn for Nordskotland), i visse udtryk vedr. Skotland.
kaledoniske foldning, bjergkædefoldninger i Kambrium, Ordovicium og især Silur samt tidligt i Devon (ca. 540-400 mio. år før nu). De oprindeligt sammenhængende kaledoniske kollisionsbjergkæder og tilvækstbælter ligger pga. senere pladebevægelser og Atlanterhavets åbning spredt eller er "oparbejdet" i yngre
kaledoniske kollisionsbjergkæde fra det nordlige Irland og Skotland til Østgrønland og Skandinavien. Ved kollisionen kom Avalonias øbuebjergarter og svagt omdannede skifre i Wales og det nordlige England til at ligge side om side med kraftigt omdannede bjergarter i Laurussias kaledoniske
Kaledoniske Kanal, kanalsystem i det nordlige Skotland, der igennem Glen Mor-forkastningen og via søerne Ness, Lochy og Oich forbinder Nordsøen med Atlanterhavet. Kanalsystemet er med søerne i alt 100 km langt, hvoraf de 37 er kunstigt anlagt. Kanalen blev
kaledoniske og variskiske tilvækstbælter i Vest- og Centraleuropa samt de kimmeriske og alpine bælter i SØ- og Sydeuropa. Store dele af Europa er dækket af yngre sedimenter aflejret på stabile platforme eller i indsynkningsbassiner og gravsænkninger. Tertiære vulkanske bjergarter danner
Kaledoniske Fjeldkæde i Vestnorge og store forkastninger langs grænsen til Nordtyskland. Det består hovedsagelig af granitter og stribede, kvarts-feldspat-rige gnejser, dannet i 15-20 km dybde. Disse er dannet ved opsmeltning og rekrystallisation af et ældre grundfjeld ved
kaledoniske, hercyniske og alpine bjergkædefoldninger. Disse yngre pladebevægelser fik også afgørende betydning for Det Baltiske Skjolds endelige størrelse og form. Ved hævning og blotning af grundfjeldet udvikledes nogle steder nye erosionsflader, peneplaner, men også et gammelt subkambrisk peneplan, som længe
kaledonisk – det vil sige samtidig med den skandinaviske fjeldkæde. Desuden opdagede han, at den lavning, som Robert Peary havde anset for at være et smalt sund (Peary-kanalen), der adskiller Peary Land fra Grønland, i virkeligheden er en mægtig dal
kaledoniske foldning. Efter bjergkædedannelsen blev øen sammen med hele NV-Europa hævet og var i perioden fra Devon til Perm (410-245 mio. år) en del af dette store landområde. Der findes ingen aflejringer på Bornholm fra dette tidsrum; kun
kaledoniske foldning, den hercyniske foldning og den alpine foldning — adskilt af perioder med tektonisk stilstand. Kun den yngste af disse, den alpine, har i moderne opfattelse bevaret sin globale sammenhæng, idet den omfatter et næsten ubrudt system af de yngste