køgemester
Køgemester, køkkenmester, person, der havde overopsyn med en fyrstes husholdning eller anden større husholdning. Embedet kendes tilbage fra 1100-t.
Køgemester, køkkenmester, person, der havde overopsyn med en fyrstes husholdning eller anden større husholdning. Embedet kendes tilbage fra 1100-t.
køgemester, staller og kammermester, embeder, der blev besat med hirdmænd. De varetog husholdningen, men fik efterhånden også forskellige politiske hverv, og med kongens voksende opgaver udførte de i vid udstrækning offentlige funktioner, således at de fra 1200-tallet tillige fremstod
køgemester. Formentlig i næste generation forekommer ridderen Johann von Holstein (nævnes 1278-1315) til Zirzow og Marin, som var fyrst Nicolaus af Werles råd, og med hvem stamrækken begynder. Hans søn høvedsmand, ridderen Hinrich von Holstein (nævnes 1304, død 1342) til
køgemester. Årstallet er skåret i det runde bueslag sammen med to bomærker. Buefeltet deles af en rankeflettet midtersøjle, og til siderne fyldes de to felter af snitværk af to drager, hvis haler, horn og vinger er opløste i gotisk rankeværk
(Trap Danmark)
køgemester Caspar Markdanner, der i følge rygtet skulle være kongens uægte halvbror, og som udover skødet på Søgård fik posten som lensmand på Koldinghus Slot. Casper Markdanner opførte i 1596 et voldsted med den nuværende østfløj, hvilket angives i murankrene
(Dansk Biografisk Leksikon)
køgemester 1575-85. Næsten hele resten af sit lange liv var han lensmand på Koldinghus (1585-1617). Han synes at have været en mild og human embedsmand, men noget eftergivende over for sine underordnede. I Norge havde han Senjen len
(Dansk Biografisk Leksikon)
køgemester hos sin fætter Børglumbispen Stygge Krumpen. 1535 var han i fangenskab hos grev Christoffer n.å. nævnes han som hofsinde hos Christian III og deltager i den store reformationsrigsdag. Sin tilknytning til det nordligste Jylland bevarede han idet han
(Dansk Biografisk Leksikon)
køgemester. Gentagne gange anvendtes han til forhandlinger med hansestæderne, et hverv hvortil hans særlige evner og anlæg måtte gøre ham meget velskikket. – Helt i forgrunden kom han dog først efter Christoffers død, idet han under den påfølgende mellemregering udnævntes til
(Dansk Biografisk Leksikon)
køgemester på Bergenhus ca. 1518 (Berg. lensregnskaber). 1523 fulgte han vistnok med lensmanden Jørgen Hansen til Christian II i Nederlandene; i hvert fald finder man ham i de følgende år stærkt aktiv i Christian IIs tjeneste som kaperhøvding. Han var
(Dansk Biografisk Leksikon)
køgemester hos bispen af Viborg Erik Kaas. Formodentlig har han beholdt denne stilling også hos den følgende bisp, Jørgen Friis der var en af anstifterne af oprøret 1523; i alt fald sluttede S. sig straks til oprørspartiet og Fik for