kæbeløse fisk
er hvirveldyr uden kæber, fx panserrundmunde, lampretter og slimål. De kæbeløse fisk omfatter de ældste og mest primitive hvirveldyr. Læs mere i Den Store Danske Agnatha
er hvirveldyr uden kæber, fx panserrundmunde, lampretter og slimål. De kæbeløse fisk omfatter de ældste og mest primitive hvirveldyr. Læs mere i Den Store Danske Agnatha
kæbeløse fisk (agnather) med simpelt bruskskelet fra Tidlig Kambrium (ca. 530 mio. år før nu), levede formentlig som filtratorer og havde således ikke brug for tænder. Deres efterkommere, de parasitiske rundmunde, slimål og lampretter, har udviklet horntænder af keratin i
kæbeløse fisk, fællesbetegnelse for de kæbeløse hvirveldyr, både uddøde og nulevende. Fossile agnather (ostracodermer eller panserrundmunde) havde et kraftigt ydre benpanser, der hos mange former var dækket af et emaljelignende materiale. De adskiller sig derved stærkt fra nulevende arter (rundmunde
fisk med kæber gradvis de kæbeløse fisk. Tidligt i Devon dukkede placodermer og benfisk op, sidstnævnte repræsenteret af både kødfinnede og strålefinnede. Blandt de kødfinnede var især lungefisk og kvastfinnede fisk almindelige; ud fra de kvastfinnede opstod padderne. De ældste
kæbeløse fisk. Historie Gotland var beboet allerede før 5000 f.v.t., og talrige fund fra sten- og bronzealder vidner om en rig kultur med internationale kontakter. Øens blomstringstid faldt dog i perioden fra yngre jernalder til tidlig middelalder, da den skibsbårne
kæbeløse fisk fra Tidlig Devon er indsamlet i Nordgrønland. I Østgrønland er der gjort en række hvirveldyrfund, fra Sen Devon således panserhajer (placodermer), kvastfinnede fisk, lungefisk og berømte tidlige urpadder (tetrapoder) som Acanthostega og Ichthyostega. Benfisk kendes fra Sen Perm
kæbeløse fisk før Silur. Hajer blev først almindelige efter placodermernes uddøen for ca. 350 mio. år siden i begyndelsen af Karbon. Cladoselache, der levede for ca. 360 mio. år siden og blev op til 2 m lang, viser, at hajernes
kæbeløse fisk, Agnatha, som fx lampretter har en sugemund uden skelet. Hos alle andre hvirveldyr er de forreste branchiebuer omdannet til en mundramme med ledforbundne kæber, der bevæges af den tilhørende branchiebuemuskulatur. Også den bagvedliggende branchiebue indgår på forskellig måde
Hørål, larve af de primitive kæbeløse fisk lampretter.
kæbeløse fisk (Agnatha), er munden formet over et skelet (en mundramme) med kæber, hvormed føden kan gribes og evt. forbehandles mekanisk, inden den sluges (se også tænder). Hos pattedyrene er kun underkæben bevægelig i forhold til kraniet, men hos mange