kålrabi
Kålrabi, se kålroer.
Kålrabi, se kålroer.
kålrabi, og denne ret er så nært forbundet med Sverige, at kålrabi i USA går under navnet swede; en anden am. betegnelse er rutabaga. Den overjordiske kålrabi, var. gongylodes, kaldes også glaskål eller knudekål (eng. turnip cabbage, fr. chou-rave
kålrabi og hvidkål, sidstnævnte fx kogt sammen med fårekød, får i kål. Fra fjeldet fås bl.a. rensdyr og ryper samt tyttebær og multebær, der anvendes som dessert. Inden for mad lavet af mel kan nævnes det meget tynde flatbrød samt
kålrabi, Brassica napus ssp. rapifera, underart af raps med opsvulmet rod (roe), hvis overjordiske del er grønlig-violet, violet eller rødlig; kødet er fast og ofte gult. Roen, der er rig på kulhydrater, A- og C-vitamin, calcium og fosfor
kålrabi, typer af Brassica napus var. napobrassica, en kulturform af raps med opsvulmet rod. I løbet af vækstperioden danner kålroen en bladroset, toppen, på en stængelagtig del, halsen, som nedadtil går over i roen. Hudfarven på roens overjordiske del, hovedet
kålrabi, tomater og agurker. Turisme har stigende betydning, og i 1996 besøgte 2,2 mio. Nordrhein-Westfalen. Foruden storbyerne tiltrækkes mange af kurstederne især i de bjergrige områder, fx Bergisches Land, Sauer- og Siegerland og Eifel. Hochsauerland og Rothaargebirge byder
vand og/eller næringsstoffer. Stængelknolde kan både være over- og underjordiske. Eksempler på overjordiske stængelknolde ses i pseudobulberne hos de tropiske, epifytiske orkidéer og hos fx kålroer (kålrabi), mens underjordiske stængelknolde forekommer hos fx krokus, gladiolus og kartoffel. Se også knold.
(Trap Danmark)
kålrabi og kartofler i kommunen. I 1960 havde dette ændret sig til, at hovedafgrøderne var hvede, byg, blandsæd, kålrabi og foderroer, rug, kartofler og i mindre grad havre. En mindre del af landbrugsarealerne blev brugt til græsning. Antallet af hornkvæg
(Trap Danmark)
kålrabi mere udbredt som afgrøde. Størstedelen af gårdene i kommunen var i 1895 selvejergårde, mens et fåtal var fæstegårde. Også inden for husmandsbrug var selveje det mest almindelige; dog fandtes der også en del fæste- og lejehuse. Statshusmandsloven af 1899 og
(Trap Danmark)
kålrabi og saltet lammekød. En mere sparsommelig udgave af labskovsen var hakkemos, der blev tilberedt med hakket svinekød og flæsk. Når aalborgenserne kunne komme til det, blev hvidkål eller anden kål udskiftet med grønkål. Især grønlangkål var en populær spise