judicium
Judicium, (af lat. judicium), dømmekraft; skøn.
Judicium, (af lat. judicium), dømmekraft; skøn.
Ekstrajudicial, (af lat. extra uden for + judicialis juridisk, retslig, af judicium), som foregår uden for retten (dvs. uden retslig medvirken).
judicium Dei eller ordalium, var et bevismiddel i ældre tiders retspleje. Gennemførelse af en gudsdom forudsatte en medvirken fra Guds (gudernes) side, i reglen således at der indtrådte et resultat, som afveg fra, hvad man ellers måtte forvente ud fra
Judiciel, (af lat. judicialis, af judicium), retslig; henhørende under den dømmende myndighed.
den første aforisme hos lægekunstens fader, Hippokrates. Ars er oversat til latin fra græsk techne 'kunst', der anvendes i betydningen 'faglig kunnen'. En fortsættelse lyder: occasio praeceps, experientia fallax, judicium difficile 'det rette øjeblik hastigt svundet, erfaringen svigefuld, bedømmelsen vanskelig'.
(Dansk Biografisk Leksikon)
judicium var overordentlig sikkert, også når der var tale om arbejder uden for hendes egentlige område, og hun fulgte sine elevers første videnskabelige forsøg med opmuntring og trofast interesse. Med professoratet fulgte mange andre forpligtelser. Straks efter udnævnelsen blev F
(Dansk Biografisk Leksikon)
judicium. Disse egenskaber kendetegner også hans øvrige produktion der omfatter arbejder inden for højst forskellige juridiske discipliner. Forud for disputatsen havde han udgivet en håndbog i veksel- og checklovgivningen (1928) og ydet en værdifuld medvirken ved Oluf H. Krabbes udarbejdelse
(Dansk Biografisk Leksikon)
judicium ikke altid mest fremtrædende. Svaghederne blev ikke upåagtede af kritikken og Ingvar Anderssons kritiske men også varmt anerkendende anmeldelse af Hannibal Sehested I (Historisk t. 1949) tog han sig urimeligt nær. Den forårsagede vistnok at han ikke gjorde bind
(Dansk Biografisk Leksikon)
judicium. Endnu i dag må det betegnes som et kildeskrift af høj rang både til den specielle gejstlige personalhistorie og til kirkehistorien, og med rette bliver det atter og atter citeret. Manuskriptet til to følgende dele har næppe – som man
(Dansk Biografisk Leksikon)
judicium, men fremstillingen er noget tynget af det vældige materiale. S.å. bogen udkom forlod B. den nyere socialhistorie og instituttet og blev arkivar II i Rigsarkivet hvor han 1958 avancerede til overarkivar og chef for 3. afdeling. Han blev