jubel
Jubel er et ord fra latin for fryderåb eller larmende glæde.
Jubel er et ord fra latin for fryderåb eller larmende glæde.
er en oldkirkelig gudstjenesteskik, hvor menigheden udtrykker samtykke eller jubel ved sammen at råbe Amen, Halleluja eller Hosannah. Læs mere i Den Store Danske acclamatio oldkirken
jubel af gudernes forsamling. Men Marduk gjorde mere; han skabte mennesket til at overtage gudernes arbejde med at skaffe føden og til at bygge deres templer. I taknemmelighed greb guderne for sidste gang deres redskaber og byggede byen Babylon for
jubel over denne sejr var stor og helt ude af proportion med dens ringe militære betydning. Det var især chefen for Mafekings forsvar, general Robert Baden-Powell (senere grundlægger af spejderbevægelsen), som blev hyldet. Den 13. marts 1900 var briterne
jubel og harme i Parlamentet. En af hans berømteste udtalelser lød: "Intet menneske har ret til at sætte grænser for en nations fremmarch." Som leder af Jordforbundet kombinerede reformsagen med det nationale spørgsmål på en sådan måde, at mange irere
Christopher Giessing, 1723-1791, dansk genealog, kantor i Roskilde. Med Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, 1-3 (1779-86), som indeholder 104 oversigter over jubilerende præsters slægter, blev Giessing en foregangsmand i dansk borgerlig genealogi.
jubel over guddomsånden. Madonna er en åbenbaring: "Nu blev det mig klart, hvorledes den fornuftige Catholik kan knæle for et Billede. Det er ikke Farverne paa Lærredet han tilbeder, det er Aanden, Guddomsaanden, der aabenbarer sig legemlig her, for det
jubel; fra nu af skal mand og kvinde blive til "ét kød". Eva lader sig forføre af slangen til at spise et æble af kundskabens træ og forleder også Adam til at spise. Den skæbne, der bliver Evas og dermed
jubel eller eftertænksomhed. Den kan forene mennesker med samme sans for humor eller skille dem ad; begge dele på en undertiden stærkere måde end så mange andre former for tiltrækning eller frastødning. Adspurgt mener de fleste mennesker at have en
jubel og førte hende fra parisiske saloner til Den Røde Plads i Moskva. Duncan var en moderne revolutionær; frigørelsen af kroppen og dansen strakte sig til kvindesag og samfundsreform. Overalt søgte hun at grundlægge danseskoler, dog uden større held, ligesom