jordfællesskab
var et fællesskab i landsbyer, hvor man i fællesskab dyrkede jorden. Se dyrkningsfællesskab.
var et fællesskab i landsbyer, hvor man i fællesskab dyrkede jorden. Se dyrkningsfællesskab.
jordfællesskabets rammer. Uden for fællesskabet lå tofterne, der var indhegnede mindre jordstykker, hvor de enkelte gårde lå, og som kun blev anvendt af disse, samt anden særjord, ofte betegnet enemærker eller løkker. For enges, (tørve)mosers, overdrevs og skoves vedkommende
jordfællesskabet; ellers var han ivrigt optaget af at bane vejen for sine mange børn til høje embeder og fordelagtige ægteskaber. Som historisk type står Moltke som den mest magtfulde og samtidig efter tidens normer mest uegennyttige af fyrstetjenerne i 1700-t.s
jordfællesskab ophævet, og hver enkelt gård fik sine agre samlet i én parcel. Hen ved 15000 af de i alt knap 60.000 bondegårde blev revet ned og genopført ude på de nye lodder, og samtidig købte ca. halvdelen af fæstebønderne
Hertugdømmerne. Landkommissionen, der havde sæde i byen Slesvig og fungerede frem til 1823, fik pga. de komplicerede administrative forhold i Slesvig og Holsten umiddelbart mindre betydning end de skiftende kommissioner i kongeriget og øvede væsentligst indflydelse på udskiftningen af jordfællesskabet.
jordfællesskab, og hvortil dispositionsretten lå hos en enkelt ejer eller bruger, normalt en herremand eller præsten. I Danmark var det indtil 1769 principielt forbudt for bønder at oprette nye enemærker, mens det i Slesvig i 1597 blev tilladt mod betaling
jordfællesskab i 1700- og 1800-t. ikke i alle egne blev gennemført med et godt resultat. Det gælder ikke mindst Sønderjylland, hvor udskiftningen bl.a. på grund af forskellig lovgivning ikke blev gennemført med samme konsekvens som i Kongeriget. Ofte skyldes
jordfællesskab, således at hver bedrift fik sin jord afgrænset og samlet (se enclosure). Den intensiverede udskiftning i England dannede forbillede for landboreformer i det øvrige Europa, tidligst i Frankrig og Danmark, senere i det meste af det øvrige Europa i
Landsbyfællesskab, se jordfællesskab.
jordfællesskab og landsbystyre, herunder hvervet som oldermand, og bystævnet. I middelalderen hvilede landsbyvedtægter på mundtlig overenskomst mellem bymændene. Fra 1500-tallet og frem blev vedtægterne som oftest skriftligt affattet og derefter bekræftet på herreds- eller birketinget; siden midten af 1600-tallet