jingpo
er et tibeto-burmesisk sprog, som tales i den nordlige del af Myanmar og i tilgrænsende dele af Indien og Kina. Jingpo, der skrives med det latinske alfabet, har tre toner og et kompliceret suffikssystem til angivelse af grammatiske forhold.
er et tibeto-burmesisk sprog, som tales i den nordlige del af Myanmar og i tilgrænsende dele af Indien og Kina. Jingpo, der skrives med det latinske alfabet, har tre toner og et kompliceret suffikssystem til angivelse af grammatiske forhold.
jingpo i den vestligste del af Yunnanprovinsen i Kina. Området er 11.526 km2 og har 1,21 mio. indbyggere (2010). Det bjergrige og skovklædte område ligger ved grænsen til Myanmar og gennemskæres af Burmavejen, hvor det administrative center Luxi (Mangshi
jingpo); andre grupper er zaiwa, lawngwauw, lisu, nung rawang og lachick. Nung rawang regnes nu som to grupper. Desuden er der flere undergrupper. Flertallet taler sproget jingphaw (jingpo), som tilhører den tibeto-burmesiske sprogfamilie. Grupperne er trods kulturelle og sproglige
jingpo eller kachinisk (ca. 650.000), de ca. 20 mindre konyaksprog , de ca. 10 bodo-garo-sprog , hvoraf de største er kok borok (ca. 790.000, 1997), bodo og garo (begge ca. 600.000), de mange kuki-chin-naga-sprog , hvoraf de største
Jingpo eller kachinisk tales af ca. 7000 i Indien og af ca. 550.000 i dalene mellem Myanmar, Indien og Kina. Manipuri (inkl. dialekten Meithai) tales af ca. 1,8 mio. (2011) i Manipur, Nagaland, Tripura, Uttar Pradesh og West Bengal
Kachinisk, tibeto-burmesisk sprog, se jingpo.
jingpo og chin, der ligesom burmesisk tilhører den tibeto-burmesiske sprogfamilie, karensprog, taisprogene shan og khamti og mon-khmer-sprog som mon, palaung og wa. Tibeto-burmesiske sprog tales af i alt ca. 78 procent, taisprog af ca. 10 procent
Jingpo eller kachinisk tales af ca. 900.000 (2001) i den nordlige del af Myanmar og af ca. 40.000 i tilgrænsende områder af Kina og Indien. Konyak-gruppen omfatter ca. 20 mindre sprog, der tales i og omkring den indiske delstat