jødeharpe
Jødeharpe, se mundharpe.
Jødeharpe, se mundharpe.
jødeharpe, musikbue og forskellige fløjtetyper. I Ildlandet indsang den sidste kvinde fra ona-stammen en række shaman-sange i 1966. Klassisk musik. Spanierne bragte den europæiske renæssancemusik og dens instrumenter til Argentina, og jesuitterne brugte musikundervisning i forbindelse med kristningen
jødeharpe. Til gengæld udmærker den fællestyrkiske tradition sig ved en strengt strofeopdelt visesang, der ofte høres flerstemmigt. Visernes temaer hentes fra dagliglivet, og de synges under arbejdet, til festligheder eller som klagesange ved begravelser. Før i tiden blev de ofte
jødeharpe, tromme, skalmeje og forskellige fløjter. Ca. 1700 var tromme og "bondefejle" de vigtigste bondeinstrumenter (i samspil eller alene). Fejlen erstattedes i 1700-tallet af violin som det dominerende instrument for landbospillemændene. Skalmeje/klarinet, fløjte og strygerbas har været brugt omkring
frembringes ved at hele instrumentet, og ikke dele af det som fx på strengeinstrumenter (chordofoner), sættes i svingninger. Idiofonerne kan anslås (fx claves), rystes (bjælder), skrabes (guiro), knipses (jødeharpe) eller stryges (glasharmonika). Læs mere i Den Store Danske musikinstrumenter slagtøj
undervejs i de ofte meget lange fremførelser. Musikken domineres af sang (ofte kald-svar), af percussion samt blæseinstrumenter. I Amazonas findes både fløjter og trætrompeter, i Argentina fløjter, jødeharper og mundbuer. Læs mere om indiansk musik. Læs mere om indianere.
jødeharper, næse- og panfløjter, trommer og andet slagtøj, som anvendes til ceremonier og underholdning, ofte i kombination med dans. Desuden findes mange steder et stort sangrepertoire. Indonesien er et område, hvor mange af verdens store musikkulturer på forskellige tidspunkter har
jødeharpe og rammetromme, er blevet genoplivet. Til de folkelige musikformer, der har væsentlige funktioner i det moderne samfund, hører musik ved lokale shintorelaterede festivaler, matsuri. Disse spænder fra store publikumsmagneter som Gion matsuri i Kyoto til fester af stor social
jødeharpe, mundgige, musikinstrument af varierende størrelse og materiale (fx bambus eller metal), kendt over hele verden. Det består af en tunge fæstnet i den ene ende til en ramme, der holdes foran den spillendes let åbne mund; tungens frie ende
jødeharpe, mbira), gnedet (glasspil) eller stampet (rumsterstang). Nogle idiofoner har fast tonehøjde (fx xylofon, marimba, vibrafon, klokkespil), andre har ikke (bækken, triangel, gong, tempelblok, kastagnetter, maracas). I middelalderen brugtes mange typer slagtøj inden for de fleste samfundslag. Fra billedfremstillinger kendes