italisk
Italisk, (af lat. Italicus, gr. Italikos), vedr. oldtidens Italien.
Italisk, (af lat. Italicus, gr. Italikos), vedr. oldtidens Italien.
italiske folk er en fællesbetegnelse for de folkeslag på Appenninerhalvøen, der talte de italiske sprog. Etruskerne tilhørte derfor ikke de italiske folk. Latinere og faliskere menes at være indvandret før 1000 f.v.t. som de første italiske folk, men et nogenlunde
italiske sprog er en indoeuropæisk sprogfamilie, der taltes på Den Italiske Halvø i oldtiden. Den omfatter sproggrupperne latino-faliskisk og sabellisk, også kaldet oskisk-umbrisk. Det uden sammenligning bedst dokumenterede italiske sprog er latin. Faliskisk, der blev talt i og
italiske sprog og dermed nært beslægtet med latin. Umbrisk kendes fra indskrifter fra 200-70 f.v.t., fundet i Umbrien i det østlige Italien. De fleste indskrifter er som de iguvinske tavler fundet omkring byerne Gubbio, oldtidens Iguvium, og Assisi. Sprogets
italiske halvø var i århundrederne op til Roms dominans beboet af en række forskellige folk. Et af de mest betydningsfulde var etruskerne, hvis bysamfund fra 700-tallet f.v.t. begyndte at dominere Mellemitalien. I det sydlige Italien og på Sicilien blev
Italiske Halvø (Italia). Det skete i ofte voldsomme kampe med især samnitterne 326-304 f.Kr., og kort efter, i 296 f.Kr., slog romerne en alliance af en lang række italiske folk ved Sentinum. I 272 f.Kr. faldt den sidste ikke
unge kvinder blev røvet, da romerne manglede kvinder. Det kom herefter til krig mellem sabinerne og romerne, der blev bilagt af sabinerinderne, som nu var blevet romerske hustruer. Læs mere i Den Store Danske italiske folk italiske sprog Romerrigets historie
italisk, men det anses nu mest for at være et selvstændigt indoeuropæisk sprog. Italiske sprog kan opdeles i to grene, oskisk-umbrisk og latino-faliskisk. Fra latin, der er overleveret fra 500-tallet. f.v.t., nedstammer de moderne romanske sprog. Fra
italisk og germansk stærk trykaccent, dvs. eksspiratorisk tryk og ikke accent baseret på fx intonation. Trykket ligger i gælisk typisk på ordets første stavelse, i britannisk på ordets næstsidste stavelse. Bøjning og syntaks Hos substantiverne er endelsen i genitiv maskulinum
italisk sprog, der ligesom de italiske nabosprog faliskisk, oskisk og umbrisk tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie. Latin har en ubrudt historie, der strækker sig fra tidlige indskifter i 600-tallet f.v.t. til i dag, og sproget har siden romersk kejsertid været