issø
En issø er en sø, som er dæmmet op af gletsjeris. Læs mere i Den Store Danske isdæmmet sø
En issø er en sø, som er dæmmet op af gletsjeris. Læs mere i Den Store Danske isdæmmet sø
Issø er en ferskvandssø opstået ved smeltning af det skandinaviske isskjold i Østersøområdet i 13.500-10.200 f.v.t. Afløbet fra søen gik gennem Øresund. Den fortsatte afsmeltning medførte en voldsom udstrømning ved Billingen i Mellemsverige, og Baltiske Ishav opstod. Læs mere
issøer findes i dag under dele af det antarktiske isskjold samt i vulkanske områder, fx i Island. Den Baltiske Issø fra det tidlige stadium af Østersøens udvikling er et eksempel på en issø i stor skala. I Danmark fandtes i
af lagserier af sandsten, skifer og kalksten, oprindeligt aflejret i havet i Kambrium-Silur. Lagserien er konserveret af et 40 m tykt lavadække. Tidligere blev kalken brudt til cementfremstilling. Læs mere i Den Store Danske Baltiske Issø kinnediabas Ranstad Skövde
issø-system, dannet under afsmeltningen af den skandinaviske iskappe. Søen, der er indtil 37 m dyb, er et velbesøgt fritidsområde. Den rummer mange øer, bl.a. den 42 km2 store Bolmsö med en rigdom af fortidsminder. Bolmen afvandes af elven Lagan
issø-ler der har været egnens erhvervsgrundlag i århundreder. Der ligger stadig mange teglværker, især omkring Nybøl Nor, og et museum på Cathrinesminde fortæller om teglindustrien. På Broager Land ligger byen Broager med Broager Kirke og mod vest - ved farvandet
issø- eller kamebakker. De består hovedsagelig af sorteret sand og grus og repræsenterer dermed en vigtig råstofresurse. Hvis isen under et fornyet fremstød gled hen over bakker af denne type, kunne den indre lagdeling forstyrres. Sådanne bakker benævnes pga. deres
dannet som afløbsrende for Den Ungbaltiske Is og senere Den Baltiske Issø i slutningen af sidste istid, er af afgørende betydning for Øresunds og Københavns besejling. Historisk har den haft strategisk betydning for København. Tunneldelen af Øresundsforbindelsen passerer under Drogden.
issøer opstemmet mellem dødismasser, indgår tit som karakteristiske elementer i dødislandskaber. Den forholdsvis varme periode i 1900-t. forvandlede mange gletsjeres randzoner til flere km brede bræmmer af dødis, der er dækket af jordmasser. Fra disse sker bortsmeltningen uregelmæssigt. Dette
er en voldsom udstrømning af smeltevand fra en issø under en gletsjer. Kendes især fra Island. Læs mere i Den Store Danske jøkel