isotopi
Isotopi, (se isotop), det forhold at et grundstof forekommer i flere isotoper (dvs. med mere end én atomvægt).
Isotopi, (se isotop), det forhold at et grundstof forekommer i flere isotoper (dvs. med mere end én atomvægt).
(Gyldendals Teaterleksikon)
Isotopi, gr. iso ‘ens’, ‘lige’. Begrebet er hentet fra atomfysikken og overført til sprogvidenskaben af den litauiske sprogforsker Algirdas Julien Greimas i bogen Sémantique structurale 1966 (Strukturel semantik 1974). I defineres hos Greimas som gentagelser af sproglige enheder, der kan
isotopi (T.W. Richards ca. 1910) rokkede yderligere ved forestillingen. I 1919 bombarderede Rutherford nitrogen med heliumatomkerner og fik dannet oxygen og hydrogen, og hermed var guldmagernes gamle drøm om kunstig grundstofforvandling realiseret. I 1939 opdagedes uranfissionen (O. Hahn). I 1940 fremstillede
er 35,5 — altså ikke et helt tal. Nogle har hævdet, at opdagelsen i 1900-t. af isotopi og påvisningen af protonen som elementarpartikel er en bekræftelse af William Prouts hypotese. Andre har afvist dette forsvar for Prout som værende ren spekulation.