isostatisk
Isostatisk, (se isostasi), vedr. isostasi.
Isostatisk, (se isostasi), vedr. isostasi.
isostatiske teori blev oprindelig formuleret af J.H. Pratt (1803-71) og G.B. Airy i 1855 ud fra analyse af geodætiske opmålinger i det nordlige Indien. Resultaterne viste, at lodafvigelserne ved foden af Himalaya var væsentlig mindre end forventet, og bjergmasserne
Isostatisk indsynkning af den ældre og tungere vulkanske jordskorpe under Atlanterhavet har bevirket, at havdybden jævnt stiger fra gennemsnitlig 2,7 km over den geologisk unge MAR i de centrale dele til 5-6 km i de ældre oceaniske bassiner
udvikling af eu- og miogeosynklinaler, dernæst en sammenpresningsfase, hvor bjergartsmassen først i eugeosynklinalen og derpå i miogeosynklinalen blev foldet op og overskudt ind mod forlandet, og endelig en lodret, isostatisk hævning af bjergkæden. Geosynklinalmodellen blev afløst af modellen om pladetektonik.
er landet hævet som et resultat af isostatisk udligning, hvilket har medført, at der i kystområderne er dannet terrasser i forskellige højder: De ældste findes op til 240 m over havet. Læs mere i Den Store Danske Norge Norge – geografi
isostatisk betinget hævning løfter foldebjergene over havniveau. Nedbrydningsmaterialet fra de voksende kæder aflejres i tilgrænsende fordybsbassiner som molasse. Er der under orogenese dannet meget dybe skorperødder, vil trykket udløse faseomdannelser, som efterhånden omdanner dem til eclogit og andre tunge bjergarter
isostatiske landhævning imidlertid et markant fald i havniveauet i de tidligere isdækkede områder. Mens havvandstanden var faldet betydeligt i det sydlige Kattegat, forblev havniveauet højt i områderne nærmest isranden, hvilket førte til, at Yoldiahavet i slutningen af Yngre Dryas brød
isostatisk presning, eller ved sintersmedning kan der fremstilles helt massive emner. Det er muligt at sintre større emner sammen. Sintring af 1-2 mm store metalkugler til en plan overflade uden tryk kan ske ved temperaturer på 90-95% af
(Naturen i Danmark)
isostatiske landhævning, som stadig foregår. Kystens be liggenhed og havdybden gennem tiden er altså et kapløb mellem den globale havstigning og den mere lokale isostatiske hævning. Et eksempel på dette er vist på figur 2-7. I den sydlige del
(Naturen i Danmark)
isostatisk indsynkning af det sydlige Skandinavien, idet lagenes vægt trykkede pladeranden ned. Men sådanne isostatiske indsynkninger er langsomme, og de tidlig kambriske sandsten er aflejret hurtigt, så hele forløbet må afspejle en omfattende stigning i det globale havniveau over de