irisere
Irisere er et græsk ord for spille i alle regnbuens farver.
Irisere er et græsk ord for spille i alle regnbuens farver.
er tynde skypartier med et perlemorslignende farvespil i røde, grønne og blå partier. Farvespillet ses i en vinkel på ca. 30° til Solen og dannes ved bølgelængdeafhængig afbøjning (diffraktion) af sollys, der passerer meget små vanddråber. Fænomenet optræder især i
iriserende blåligt lys fra skudspidserne. Hos tetrasporofytterne og de hunlige gametofytter sidder formeringsorganerne i små afrundede, tykke pletter på bladene. Hos de hanlige gametofytter sidder de i små farveløse skudspidser. Fra cellevæggene udtrækkes carrageenan. Dette stof bevirker, at mælk, der
iriserede blålige blade. Andre er tørketilpassede; i det sydligste USA, Mexico og Mellemamerika findes fx den falske jerikorose, Selaginella lepidophylla, hvis rosetstillede grene ruller sig sammen ved tørke og folder sig ud ved regn. Planterne har oftest langstrakte, gaffelgrenede stængler
irisere mellem blågrønt og violet, når den ses under forskellige vinkler. Spredning af lys fra atmosfærens molekyler vokser dramatisk, når bølgelængden aftager. Himlen har sin blå farve, fordi det kortbølgede blå lys spredes langt mere effektivt end det røde. Den
Iriserende farver, som man bl.a. kender fra kolibriers skinnende fjerdragt, skyldes interferens mellem de tilbagekastede stråler fra små, farvede plader, der dækker fjerenes bistråler. Pladerne måler et par tusindedele mm i længden og sidder i en tæt mosaik på bistrålerne
af iriserende fjer i vingen, men det dannes af armdækfjerene og ikke, som det tilsvarende spejl hos svømmeænder, af armsvingfjerene. Til gravgæssene hører også nilgåsen (Alopochen aegyptiaca), der ofte holdes i fugleparker. Læs mere i Den Store Danske andefugle ænder
iriserende skær. Guldmusen findes i alle danske farvande, men synes at mangle i Østersøen. Den er gravende og lever på blød havbund i ned til ca. 3.000 meters dybde. Guldmusen er et rovdyr, som æder forskellige krebsdyr og orme. Den
iriserende dragt, mens andre er hvide, og en enkelt er rød. Alle har nøgne hudpartier på hovedet. Føden består af mindre dyr, bl.a. insekter og insektlarver, krebsdyr, snegle, muslinger, småfisk og frøer. Næsten alle ibiser yngler i kolonier, gerne i
irisere i forskellige farver, når den betragtes under forskellige vinkler. Den samme effekt ligger til grund for det farvespil, man kan se i sæbebobler og i en oliehinde på en vandoverflade eller en våd vej. Læs mere i Den Store