ionbinding
Ionbinding, se kemisk binding.
Ionbinding, se kemisk binding.
ionbinding (eller ion-ion-tiltrækning; se tabel i artiklen om intermolekylære kræfter) mellem atomerne. Det klassiske eksempel på en ionbinding finder man i molekyler dannet af alkalimetaller og halogener som fx lithiumfluorid, LiF. Bindingen mellem de to atomer beskrives bedst
ionbindinger med elektropositive metaller med lav ladning. Disulfiderne kan have ionstrukturer, men mest almindelig er pyritstruktur (ionbinding og covalent binding), marcasitstruktur (ofte radiært strålende) og kædestrukturer. Mange silikatmineraler har svovl som sporgrundstof. Teknisk fremstilling af svovl Mineproduktion i 1000 t
ionbinding bruges ionradius, og ved metalbinding anvendes metalradius. I forbindelse med svagere vekselvirkninger mellem atomer i forskellige molekyler i kontakt med hinanden taler man om van der Waals radier, svarende til betegnelsen for disse intermolekylære kræfter. De atomradier, der i
Heteropolar binding, polær binding, ionbinding, kemisk binding mellem atomer med stor forskel i elektronegativitet, fx bindingerne i natriumklorid, NaCl, og hydrogenfluorid, HF; se kemisk binding.
ionbindinger, van der Waals-bindinger eller hydrofobe påvirkninger (se kemisk binding). For at sammenknytningen af molekylerne kan finde sted med tilstrækkelig styrke, må der dannes et meget stort antal af disse svage bindinger, som kun virker over meget korte afstande
ionbindinger (fx NaCl), covalente bindinger (fx diamant) eller metalbindinger. Metalbindingen skyldes, at atomerne afgiver deres forholdvis løst bundne valenselektroner, normalt en eller to pr. atom, til krystallen som helhed. Disse elektroner kan bevæge sig frit gennem metallet, og de danner
Polær binding, kemisk binding mellem atomer med forskellig elektronegativitet. For meget polære bindinger bruges normalt betegnelsen ionbindinger.
ionbinding. Forskellig valens i forskellige sammenhænge Man har i mange år vidst, at atomer kan optræde med forskellig valens i forskellige sammenhænge. Eksempelvis er nitrogen trivalent i ammoniak, NH3, men pentavalent (valens 5) i salpetersyre, HNO3, en flertydighed, som kan