investitur
Investitur, (af lat. investitura, af investire), i middelalderen symbolsk handling, hvorved et embede el. et len overdroges; højtidelig indsættelse i et bispeembede; sammenlign med investere.
Investitur, (af lat. investitura, af investire), i middelalderen symbolsk handling, hvorved et embede el. et len overdroges; højtidelig indsættelse i et bispeembede; sammenlign med investere.
Devestitur, (af lat. devestitura), fratagelse af præsteværdighed el. len; det modsatte af investitur.
Investere, (af lat. investire egl. iklæde, af in- deri + vestis klædningsstykke), indsætte i et embede; sammenlign med investitur.
Koinvestitur, (lat. ko- + investitur), samforlening, fleres overtagelse af samme len.
Dareios 1., Artaxerxes 1., Xerxes 1. og Dareios 2. fra 500-400-tallet f.Kr. I klippevæggene er udhugget relieffer, hvoraf de sasanidiske fra ca. 300 e.Kr. er rige billedfremstillinger af det gudelige hierarki som deltagere i den fyrstelige investitur. Se sasanider.
investitur, nemlig de såkaldte regalier. Dermed var rigskirkesystemet formelt bragt til ophør, og de tyske biskopper blev i stedet kongelige vasaller i det lensvæsen, der var under opbygning. 1138-1250: Højmiddelalderen og de staufiske kejsere Udbygningen af lenssystemet og striden
Vestitur, (fra lat. vestire iklæde), d.s.s. investitur.
(Danmarkshistorien)
investitur, imod at bisperne aflagde troskabsed til dem. Hvis danske konger tidligere i tusindtallet har foretaget investitur af bisper, hvad Knud den Store ifølge Adam gjorde, så er det fra og med Sven Estridsen et overstået stadium. Men det har
(Danmarkshistorien)
investitur) var for pavemagten et utåleligt overgreb, som blev forbudt under trussel om bandlysning. Kongen, Henrik 4., reagerede ved at anfægte lovligheden af Gregors eget valg til pave. Pavens svar var bandlysning af Henrik. Resultatet blev den såkaldte investiturstrid, en