invaliderente
Invaliderente, se invaliditetsforsikring.
Invaliderente, se invaliditetsforsikring.
invaliderente, dvs. i månedlige ydelser. En invalidesum kommer kun til udbetaling, hvis invaliditeten er stedsevarende, mens en invaliderente også kommer til udbetaling ved midlertidige invaliditeter. Hvad invaliderente angår, kan der være aftalt forskellige former for dækning, idet nogle policer dækker
invaliderentelov, hvorefter invalider fik bistand uden rettighedstab. De mange enkeltlove, som var vedtaget i perioden fra omkring 1890 til 1930, blev samlet og forenklet gennem den store socialreform i 1933 (Steinckes socialreform). Det blev nu generelt fastslået, at økonomisk støtte
invaliderente og var betinget af en alvorlig invaliditet, nemlig at erhvervsevnen skønnedes nedsat med omkring 2/3. I 1956 ændredes betegnelsen til invalidepension. Invaliditetskravet blev med tiden gradvis lempet, og efterhånden blev der via lovgivning skabt mulighed for også at opnå
Alle omfattede har samme forsikringsdækning og betaler samme præmie uanset alder og køn. Præmien beregnes for et år ad gangen ud fra gruppens aldersmæssige sammensætning og de valgte dækninger. En gruppelivsforsikring kan omfatte livsforsikringssum, børnesum, ægtefællesum, invalidesum, invaliderente og udløbssum.
renter + præmier − forsikringsudbetalinger − omkostninger. Posten forsikringsudbetalinger omfatter eventuelle livrenter og invaliderenter samt gennemsnitlig ydelse og reservejustering i forbindelse med ændring af policens tilstand ved død, invaliditet o.l. I forbindelse med en årlig opgørelse modtager forsikringstageren en depotoversigt med ovenstående opstilling.
Rentehysteri betegner hysteri, som er fremkaldt og vedligeholdt af ønsket om en årlig rente, fx invaliderente.
invaliderenten, blev pristalsreguleret, så de fulgte prisudviklingen i samfundet. Endelig forøgede staten sit tilskud til kommunernes sociale udgifter, og en mellemkommunal refusion betød en udligning af udgifterne mellem kommunerne. Reformens betydning Mange af 1930'ernes kriseramte danskere fik forbedret deres
invaliderente. Alle over 21 år var forpligtet til at søge optagelse i en sygekasse. Efter 1945 blev ydelser til læge- og sygehusbehandling i stigende grad dækket af det offentlige, og da loven om sygesikring blev ændret i 1960, blev der
(Danmarkshistorien)
invaliderenten, sygekasserne, ulykkesforsikringen og arbejdsløshedskasserne, postog telegrafvæsnet samt noget mindre også forsvaret og udenrigstjenesten. Tjenestemændene måtte gå ned i Iøn og DSB afskedige ca. 1500. Lillebæltsbroen, der var vedtaget i 1924, skulle puttes i mølpose. Striden om forslagene blev bitter