intracellulær
Intracellulær, (lat. intra- + fr.-lat. cellulær), inden i cellen.
Intracellulær, (lat. intra- + fr.-lat. cellulær), inden i cellen.
intracellulære koncentration af natriumioner. En forøget intracellulær koncentration øger hastigheden; en sammenhæng, der medvirker til at stabilisere natriumkoncentrationen i cellen. I de fleste celler og under normale omstændigheder er de intracellulære koncentrationer af natrium- og kaliumioner tilnærmelsesvis konstante. Dette skyldes
intracellulære væskerum og ca. 23 % på det ekstracellulære; af sidstnævnte er ca. 1/5 blodplasma. Muskelvæv har et højt vandindhold (ca. 75 %), og fedtvæv et lavt vandindhold (ca. 15 %). Totalindholdet af vand som procent af legemsvægten er derfor højere hos mænd
intracellulære signalstoffer ("second messengers"), der fx aktiverer enzymsystemer (se også celle). Et andet eksempel er ændring af transporten af visse stoffer eller ioner gennem cellemembranen. Hormoner, som kan passere cellemembranen, bindes i cellen til intracellulære receptorer, som er proteiner. Hormon
intracellulære strukturer i cytoskelettet, tubulin (se celle), danner kontraktile elementer såsom myosin i muskelceller, eller uden for cellerne danner fx kollagen i bindevæv og keratin i hår, hud og negle. De sfæriske globulære proteiner findes i cellernes og organismens vandfaser
intracellulære receptorer til de små fedtopløselige signalstoffer (fx steroidhormoner), der let passerer cellernes lipidmembraner og bindes inde i cellen til receptorer, som derefter i cellekernen bindes til særlige områder af DNA. Her bidrager de til at regulere cellernes gener. Den
intracellulære membraner kan ske enten ved simpel diffusion direkte gennem membranen (kun meget hydrofobe stoffer), ved diffusion gennem kanalproteiner, ved passiv transport v.h.a. visse transportproteiner eller ved aktiv, dvs. energikrævende, transport gennem andre transportproteiner. De tre førstnævnte former kan kun
intracellulære symbionter. Denne idé støttes bl.a. af, at mitokondrierne indeholder deres eget DNA-molekyle. Der er ikke opnået enighed om en klassifikation, som svarer til denne nye idé, men en fem-riges-klassifikation (five-kingdom-classification), der har Lynn Margulis
intracellulær budbringer; visse hormoner, fx adrenalin, bindes på cellemembranens yderside til et modtagermolekyle (receptor). Hormon-receptor-komplekset aktiverer et enzym, som spalter en komponent i cellemembranen (fosfatidylinositol-difosfat), således at der til cytoplasma frigøres en kemisk forbindelse (inositol-trifosfat). Denne
er en gruppe af intracellulære enzymer, som, når de aktiveres, fremkalder en nedbrydning af cellen indefra. Læs mere i Den Store Danske apoptose