intonere
Intonere, (af lat. intonare tordne, frembringe en tordnende larm), ansætte en tone; istemme.
Intonere, (af lat. intonare tordne, frembringe en tordnende larm), ansætte en tone; istemme.
intonerede han en ny digterisk selvbevidsthed, hvor kunsten blev det identitetsgivende, mens digterens privatperson går til grunde som det brændstof, der sættes ind på at skabe kunsten, sådan som det rent faktisk gik med Ewald selv, skildret i hans erindringer
Intonering, (se intonere), det at intonere.
At detonere betyder inden for musik at synge eller spille falsk; sætte tonen falsk an; trække tonen ned; sammenlign med intonere.
intonere den tredje strofe, der begynder med ordene Einigkeit und Recht und Freiheit. Efter protester og modvilje i oppositionen blev det efterhånden kutyme at vælge denne løsning ved officielle og højtidelige lejligheder, uden at den blev egentlig populær i befolkningen
i stormagasiner og cafeterier og på et givet signal enkeltvis og efterhånden kollektivt intonerede Georg Friedrich Händels "Hallelujah" fra oratoriet Messias med det formål at forvandle de uforberedte omgivelsers måben til medlevende begejstring. Læs mere i Den Store Danske happening
intonerede Franzén romantikken i Sverige. For dette værk modtog han i 1797 Svenska Akademiens store pris, dog først efter at have nedtonet dets originalitet. Det tidlige kompromis med de klassiske normer hindrede dog ikke romantikken i fortsat at give genlyd
intoneret af kantoren og gentaget af koret; melodien munder ud i jubilus, en smukt koloreret melisme på slutvokalen a (se sekvens); derpå følger verset, og halleluja gentages. I påsketiden har gradualet samme udformning med ordet halleluja som antifon. Uden for
bestående af kun én streng udspændt over en lydkasse. Monochordet egner sig ikke til spil, men blev i oldtiden og middelalderen brugt til undersøgelse og påvisning af intervallernes akustiske egenskaber (overtonerækken). At intonere rent lærtes længe ved hjælp af monochordet.
intonerer mantraer på originalsproget, ved de forskelligartede rytmer, der ledsager danse- og pantomimeoptrinene og ved de autentiske indiske ragaer, som Roussel har integreret i sin musik. Siden 1900-tallets første tredjedel er operakomponisternes interesse for Orienten dalet, men der dukker