interstitiel
Interstitiel, (af lat. interstitialis), inden for anatomi beliggende i mellemrum.
Interstitiel, (af lat. interstitialis), inden for anatomi beliggende i mellemrum.
Interstitiel fauna, mikroskopiske dyr, der lever i hulrummene (interstitiet) mellem sandskorn og andre partikler i bunden af vandmiljøer. Faunaen blev først opdaget i 1920'erne imellem sandskorn fra sandstrande i Tyskland og Italien. Senere er den interstitielle mikrofauna også fundet
interstitiel væske, og endelig væske inde i cellerne, intracellulærvæske. Blodplasma, lymfe og interstitiel væske udgør tilsammen den ekstracellulære væske. Til den interstitielle væske hører den transcellulære væske, som består af indholdet af forskellige legemshulheder: brysthule, bughule, ledhuler, nervesystemets cerebrospinalvæske, øjets
den første halve eller hele meter under en gruset bækbund, har givet anledning til gennemgribende revision af de bestande af smådyr, man tidligere kun har vurderet på baggrund af, hvad man kunne finde på selve bunden. Se også interstitiel fauna.
interstitiel nefritis (skrumpenyre), som viser sig ved vægttab, øget tørst og hyppig urinering. Også nyrebetændelse forekommer hos husdyr, bl.a. i forbindelse med autoimmunitet. Hos kvæg og svin ses nyrebækkenbetændelse, pyelonefritis, der skyldes infektion via urin- og fødselsvejen. Hos kvæg er
Vævsvæske, den væske, der filtreres ud i vævet fra blodkarrene, dvs. væsken mellem cellerne og den væske, der føres tilbage til blodbanen via lymfesystemet. I moderne fysiologi er betegnelsen forladt. Nu anvendes begreberne interstitiel væske og lymfe, se legemsvæsker.
(Naturen i Danmark)
interstitiel børsteorm, da den er for stor til at bevæge sig mellem sandskornene. Alligevel er den helt beklædt med cilier ligesom mange små interstitielle dyr. Den lille art, Psammodriloides fauveli, lever derimod i skalgrus og er altså fuldgyldigt interstitiel. Den