interstellar
Interstellar, (lat. inter- + stellar), vedr. forbindelsen mellem stjernerne; som findes mellem stjernerne.
Interstellar, (lat. inter- + stellar), vedr. forbindelsen mellem stjernerne; som findes mellem stjernerne.
er en koncentration af koldt stof mellem stjernerne, fx af gas eller støvpartikler, som absorberer elektromagnetisk stråling. Absorption af elektromagnetisk stråling Absorptionen sker i en gas ved bestemte bølgelængder (absorptionslinjer) og i støv mere jævnt fordelt over hele spektret. Det
Interstellar gas blev observeret 1904 af den tyske astronom J.F. Hartmann (1865-1936), men først med R.J. Trumplers arbejde omkring 1930 blev naturen og den rumlige udbredelse af det interstellare medium bragt på en konsistent form. Neutral brint blev observeret
begyndt. En protostjerne dannes ved sammentrækning af en interstellar gassky; herved frigøres der gravitationel potentiel energi, som delvis udsendes som stråling, delvis går til opvarmning af skyen. Læs mere i Den Store Danske virialteorem under stjerne – himmellegeme stjerneudvikling interstellar gassky
interstellar gassky. Der er to forskellige typer: kugleformede og åbne stjernehobe. Kugleformede stjernehobe er sfærisk-symmetriske sammenhobninger af tusinder (i nogle tilfælde millioner) af stjerner. Nogle få kugleformede hobe såsom M13 i stjernebilledet Hercules samt 47 Tucanae og Omega Centauri
interstellar gas. Brints grundtilstand kan splittes op i to energitilstande, alt efter om brintatomets proton og elektron roterer i samme eller modsat retning. Overgangen mellem de to energitilstande svarer til energien af et lyskvant (foton) med frekvensen 1420,3 MHz
interstellar sky, i rummet en ansamling af gas, der alt efter type og temperatur udsender stråling rækkende fra den infrarøde del til røntgenområdet i det elektromagnetiske spektrum; partikeltætheden varierer fra 103 til 1012 pr. m3. Typiske emissionståger er de kolde
interstellar gas og udvikler sig derefter, og de forskellige udviklingsstadier kan se meget forskellige ud og kan have forskellig varighed. Det, en stjerne er, og det, den bliver til – og hvor længe den er om det – styres først og fremmest
på Mars indeholder kuldioxid, og at Saturns ringe indeholder ispartikler. Kuiper opdagede desuden Uranusmånen Miranda og Neptunmånen Nereid. I 1949 fremsatte han en teori for Solsystemets dannelse ud fra en interstellar gassky, og i 1951 foreslog han eksistensen af Kuiperbæltet.
interstellar gassky for ca. 600 mio. år siden. Stjernerne bevæger sig med samme rumhastighed, 50 km/s; afstanden til denne vor nærmeste stjernehob er med Hipparcos-satellitten bestemt til 151,1 lysår med en nøjagtighed på ca. et lysår. Dermed er