interplanetarisk
Interplanetarisk, (lat. inter- + gr. planetarisk), vedr. forbindelsen mellem planeterne; rumfarts-.
Interplanetarisk, (lat. inter- + gr. planetarisk), vedr. forbindelsen mellem planeterne; rumfarts-.
interplanetariske partikler og ved erosion forårsaget af kosmisk stråling. Uden kilder ville det interplanetariske rum således være helt tomt for partikler efter få millioner år, og man kan derfor med sikkerhed sige, at det interplanetariske stof hele tiden fornyes. Kilderne
interplanetarisk støv og støv fra kometen Wild 2; opsendt 7.2.1999. De to slags støv blev indsamlet på hver sin side af en særlig opsamlingsbeholder fyldt med aerogel. Indsamlingen af det første sæt interplanetarisk støv foregik februar til maj 2000, mens
interplanetarisk mission efter Sovjetunionens opløsning. Den første, Mars-96, mislykkedes i 1996. Opsendelsen af Fobos-Grunt Fobos-Grunt blev opsendt den 8. november 2011 med en Zenit-Fregat raket fra rumhavnen Bajkonur i Kasakhstan. Rumsonden blev anbragt i et parkeringskredsløb
tallet dog være endnu højere. Meteorsværmen opstår, når Jorden krydser 3200 Phaetons bane (3200 Phaeton er en asteroide, muligvis en "udslukt" komet), og de interplanetariske partikler rammer Jordens atmosfære. Læs mere i Den Store Danske stjerneskud stjerneskudssværm Perseiderne Leoniderne Kvadrantiderne
interplanetariske rum. Motoren virker ved, at atomer af fx xenon ioniseres, dvs. bliver elektrisk ladede, og derefter accelereres i et elektrisk felt. Når ionerne har opnået en stor hastighed, neutraliseres de med elektroner fra en elektronkilde og udstødes i modsat
ISRO) den 5.11.2013. MOM gik i kredsløb om Mars 24.9.2014. Missionen er Indiens første interplanetariske mission, og samtidig er ISRO blevet det fjerde rumagentur, der lykkes at nå Mars, efter det sovjetiske rumprogram, det amerikanske (NASA), samt det europæiske (ESA).
interplanetariske magnetfelt, Solens opbygning og magnetfelt, solvinden, den kosmiske stråling og mikrometeoroider. Pioneer 10, der opsendtes 3.3.1972 fra Cape Canaveral, nåede Jupiter i december 1973 som den første rumsonde. Den passerede i en afstand af ca. 130.000 km over de
interplanetariske rumrejser navigeres ofte mod målet ad omveje og meget tæt på planeter for at udnytte disses gravitationsfelter, hvorved fartøjets hastighed kan øges, og kursen ændres. På denne måde er der sendt rumsonder tæt forbi mange af Solsystemets planeter og
interplanetarisk stof ud til en afstand af 50-100 au (se astronomisk enhed) fra Solen. Solsystemet inkluderer dermed alt det stof, som er gravitationelt bundet til Solen, men omfatter også solvinden og visse kometer, der kan undslippe til det interstellare