intelligensen
Intelligensen, de, der er i besiddelse af intellektuel dannelse.
Intelligensen, de, der er i besiddelse af intellektuel dannelse.
Intelligensen En samfundsgruppe, som Geiger interesserede sig for, var ”intelligensen”. Det er en betegnelse, som man nu ret sjældent støder på i sociologien, men som hos Geiger dækkede over den gruppe af personer, der i kraft af deres særlige viden
Intelligensens opbygning Intelligens kan bedst forklares som en hierarkisk struktur med tre niveauer eller lag: Generel intelligens. Det øverste lag består af en enkelt overordnet faktor kaldet generel intelligens. Den generelle intelligensfaktor sammenfatter sammenhængen mellem de brede kognitive evner i
intelligensens udvikling og — sammen med psykiateren Théodore Simon (1873-1961) — som skaber af de første egentlige intelligensprøver i 1905. Binet-Simons intelligensprøver, oftest kaldet Binetprøven, er blevet oversat til flere sprog, fx udkom en dansk udgave i 1930, ligesom den
sig fra bindinger til naturens stoflige verden for til sidst at blive identisk med "den aktive forstand". Den aktive forstand er for Avempace, og for Avicenna, den laveste af de overnaturlige "intelligenser" og den fælles kilde til alle menneskelige begreber.
intelligenser", som bl.a. bevæger himmelkuglerne; den højeste intelligens forårsager igen en lavere og så fremdeles indtil den laveste intelligens, "den aktive forstand", som er kilden til den stoflige verdens former og til menneskers begreber. Det, der begribes, er tingenes væsen
intelligensen hos hvide børn og børn af oprindelig herkomst i Nordamerika. For at forskelle i børnenes sproglige formåen kunne lades ude af betragtning, havde man valgt at bruge en tegnetest, hvor hvert barn skulle tegne et menneske. Systematisk fik man
bygget over Plautus' Menaechmi, og en italiensk kritiker (Russo) har træffende sagt, at det har to hovedingredienser: intelligensen og kødets lyst. Calandria var blandt de første komedier siden antikken, idet genren blev genoptaget i Italien i begyndelsen af 1500-t.
om intelligensens struktur, men kan støtte eller så tvivl om en teori. Spearmans to-faktor-teori om intelligens har fortsat tilhængere. Hovedværker er General Intelligence, Objectively Determined and Measured (1904) og The Abilities of Man (1927). Se intelligens og begavelse.
intelligenser og altså egentlig ikke ved at bearbejde sansedata. Denne teori udvikledes i hikmaen, ved at erkendelsens intuitive og ikke-kommunikerbare natur blev understreget, således at sand viden kom til at bero på mystisk initiering mere end på korrekt tænkning