institutionel
Institutionel, (af fr. institutionnel, af lat.), institutions-; vedr. institution.
Institutionel, (af fr. institutionnel, af lat.), institutions-; vedr. institution.
Institutionel økonomi er en økonomisk teoriretning, der fokuserer på, hvordan institutioner, forstået bredt som lovgivningsmæssige og sociale regler og normer, påvirker den økonomiske adfærd og udvikling. Thorstein Veblen grundlagde teoriretningen Thorstein Veblen betragtes som grundlægger af denne ikke klart afgrænsede
Institutionel teori har været set som et alternativ til behaviorisme og til den traditionelle neoklassiske økonomi, der i lang tid dominerede flere samfundsvidenskaber, og som ser individers og gruppers adfærd og interesser som primære variable, mens institutioner opfattes som afledte
institutionel opsparing. Indkomst, der bindes i institutionel pensionsopsparing, beskattes med bruttoskatten, men ikke med almindelig indkomstskat. Derimod indkomstbeskattes pensioner ved udbetaling. Renter og kursgevinster blev 1984-2000 beskattet med realrenteafgift, men fra 2000 blev denne afløst af en skat, p.t
institutionel opsparing og selskaberne kaldes institutionelle investorer. Markeder i finansielle instrumenter spiller derfor en afgørende rolle for såvel privat som institutionel opsparing. Af største vigtighed er i denne sammenhæng velfungerende markeder for værdipapirer og finansielle kontrakter. Et helt centralt værktøj
frem. I motiveringen for oprettelse af disse anstalter indgik revalideringstanken: Sindslidende blev anbragt på sindssygehospitaler med egentlig psykiatrisk behandling, og invaliderede skulle under institutionel behandling og optræning. Alderdomsforsorgen blev udskilt fra fattigvæsenet, og fattiggårdene blev afløst af alderdoms- og forsorgshjem.
institutionel arbejdsmarkedsteori og industriel relationsteori). Arbejdskonflikter kan også opfattes som udtryk for dybereliggende modsætninger mellem samfundsklasserne (konfliktteori, marxistisk teori mv.). Endelig kan arbejdskonflikter eller trussel derom ses som en sanktionsmulighed, som arbejdsmarkedets parter har over for hinanden i forhandlingsforløbet, og
institutionel modernisering, hvilket skulle danne grundlaget for den påfølgende højkonjunktur og landboreformerne. Landbrugsproduktionen voksede i takt med den langsomme stigning i befolkningstallet. Men under 1730'ernes landbrugskrise styrkede enevælden bevidst godsejerne på bekostning af fæstebønderne. Bl.a. indførtes i 1733 stavnsbåndet
institutionel selvstændighed ved at indgå i såkaldt betingede CVU'er. Nogle få fusionerede dog allerede fra starten til ubetingede CVU'er, som i lighed med tilsvarende europæiske uddannelsesinstitutioner kunne søge om at blive "University Colleges" for at tilkendegive et kvalitativt
institutionel og politisk økonomi. Uddannelse og karriere Ostrom blev uddannet ved University of California, Los Angeles, hvor hun fik mastergrad i 1962 og ph.d. i 1965, begge i politologi. Efterfølgende blev hun knyttet til Indiana University, som professor fra 1974 som