inflammation
er en vævsreaktion, der kan forekomme ved infektion og andre immunreaktioner. Læs mere i Den Store Danske immunologi
er en vævsreaktion, der kan forekomme ved infektion og andre immunreaktioner. Læs mere i Den Store Danske immunologi
inflammation) i bindevævet. Årsagerne til disse sygdomme kendes ikke, men ofte findes tegn på ændringer i immunsystemet, idet der optræder autoantistoffer, som er antistoffer rettet mod organismens egne vævsbestanddele (se autoimmunitet). De fleste bindevævssygdomme opstår i alderen 20-50 år
inflammation af kirtlen med ømhed, struma, feber, sygdomsfølelse og halssmerter (subakut thyreoiditis, de Quervains sygdom) eller kronisk inflammation, nedsat stofskifte og struma (Hashimotos sygdom). Se også thyreoiditis. Typer Den diffuse struma er præget af en øget mængde kirtelvæv (follikler) og
der fremkalder den, ved smertestillende lægemidler (se gigt (lægemidler)) og evt. injektion af binyrebarkhormon på stedet for at hæmme inflammationen. Ved kroniske symptomer forsøges af og til en operation, der løsner senevævet. Læs mere i Den Store Danske inflammation tendinitis
inflammation i væv og har derfor nedbrydende effekter på biologiske systemer. Et stigende indtag af AGE gennem kosten betragtes derfor med bekymring og bliver sat i relation til stigningen i livsstilssygdomme i den industrialiserede verden og i mange andre samfund
inflammation). Den er livsvigtig for infektionsforsvaret og formidles af antistoffer og lymfocytter, der specifikt reagerer med molekylære bestanddele af den indtrængende, fremmede mikroflora, men derimod ikke med bestanddele af organismen selv. Den immunologiske inflammation fungerer altså som organismens beskyttelse mod
inflammation som et såkaldt akutfase-protein. Den forøgede dannelse af CRP er udløst af forøget dannelse af cytokiner som led i en inflammatorisk proces. Forhøjet sænkningsreaktion (SR) fremkommer ad samme vej pga. tilstedeværelsen af andre akutfase-proteiner, men først efter
inflammation), som kan udløses af en række ydre påvirkninger og interne faktorer. Eksemreaktionerne optræder således ved forskellige hudsygdomme (eksemsygdomme), der har varierende årsag og lokalisation. Kontakteksem Kontakteksem fremkaldes af påvirkninger fra stoffer, der kommer i direkte berøring med huden. Det
inflammation) i led eller bindevæv, slidgigt, rygsygdomme og bløddelsgigt (smerter i muskler og sener). Hertil kommer, at gigtsymptomer kan ses i forbindelse med andre medicinske sygdomme som stofskiftesygdomme, nervesygdomme eller i visse tilfælde af kræftsygdomme. Betændelsesagtige (inflammatoriske) gigtsygdomme Inflammatoriske gigtsygdomme
inflammation) af en sene opstået ved langvarige, ensformige og gentagne bevægelser, som overbelaster senen. Tendinitis medfører smerter ved bevægelse af senen, fx bicepssenen ved skulderleddet, underarmssenen (se tennisalbue), hofteleddets sener, akillessenen og fodsålens sener. Smerterne kan vare i flere måneder