indre sekretion
Indre sekretion, intern sekretion; afgivelse af kirtelafsondringer direkte til blodet eller lymfen. Se også sekretion.
Indre sekretion, intern sekretion; afgivelse af kirtelafsondringer direkte til blodet eller lymfen. Se også sekretion.
Sekret, produkt udskilt af en kirtelcelle på legemets enten ydre eller indre overflader som fx sved og mavesyre (eksokrin sekretion) eller til blodbanen som et hormon, fx hypofysehormonerne (endokrin sekretion). Se kirtel.
indre cellemembran). I den centrale, energigivende (ATP-dannende) stofskifteproces glykolysen i cellens cytosol bindes fosfat til forskellige molekyler ved substratfosforylering. Ved proteinfosforylering indbygges fosfat i aminosyrerne serin, threonin og tyrosin i cellens proteiner, bl.a. enzymer. Det bevirker en ændring af proteinets aktivitet gennem en ændring af strukturen. Mange proteiner findes
indre funktioner (se autonome nervesystem), ligesom de varetager den indbyrdes adfærd mellem artsfæller. Nervecellens anatomi Alle nerveceller har grundlæggende samme bygningsplan, idet de består af et cellelegeme hvorfra der afgår en eller flere udløbere. Soma Cellelegemet, soma, indeholder cellekernen, nucleus, som rummer nervecellens genetiske materiale, mens man i cellelegemets cytoplasma
indre organer, kirtler og blodkar med nervetråde. De sympatiske og parasympatiske nerver har modsatrettede effekter, dvs. virker antagonistisk. Således vil stimulation via de sympatiske nerver øge pulsen, hæve blodtrykket, hæmme sekretdannelse i kirtler, hæmme bevægelser (peristaltik) i mave-tarm-kanalen, afslappe tømningsmusklen i blæren samt udvide pupillen, hvorimod de parasympatiske
indre miljø. Under forbrænding af proteiner dannes ammoniak (NH3), der er giftigt og derfor må elimineres; da det er letopløseligt, afgives det hos vandlevende dyr til omgivelserne. Hos landdyr omdannes ammoniak til det mindre giftige urinstof (fx hos pattedyr) eller urinsyre (fx hos insekter og fugle), hvis udskillelse kræver mindre
sekretion, dvs. en aktiv medvirken fra alveolecellerne. Arbejder om sammenlignende respirationsfysiologi er sammenfattet i The Comparative Physiology of Respiratory Mechanisms (1941). Forinden havde Krogh konstrueret det apparat, der gjorde det muligt for Christian Bohr, lægen Karl Hasselbalch og ham selv at bestemme kuldioxids indflydelse på hæmoglobins iltbindingsevne, den såkaldte Bohr
er kædeformede biologiske makromolekyler opbygget af aminosyrer, sammenkoblede med peptidbindinger mellem en aminosyres carboxylgruppe og aminogruppen i den følgende aminosyre. Længden af polypeptidkæderne (se peptider) i proteinerne varierer stærkt, og der kan være fra 50-100 til adskillige tusinde aminosyrer
er en kortvarig og stor ændring i den elektriske spændingsforskel over cellemembranen i nerveceller, muskelceller og kirtelceller. Aktionspotentialet er nervesystemets primære signalmekanisme, i muskelceller udløser det kontraktion og i kirtelceller sekretion. Betegnelsen Aktionspotential kaldes undertiden aktionspotentiale, men denne betegnelse er
(Dansk Biografisk Leksikon)
indre sekretion). Et hypofysehormons (pituitrinets) indvirkning på organismens pigmentceller er først iagttaget af B. 1918–20 og 1922–26 var han assistent ved rigshospitalets nervepoliklinik, 1926–31 chef for Frbg. nervepoliklinik. Fra 1928 har han været overlæge ved invalideforsikringsrådet og