indologi
Indologi, se indisk filologi.
Indologi, se indisk filologi.
indologi, videnskaben om Sydasiens sprog, litteratur og kultur med Indien som kerneområde. Oldtidens indere beskæftigede sig tidligt med filologiske studier for at sikre en korrekt overlevering og fortolkning af de mundtligt overleverede, hellige vedaer, hvis sprog og tankeverden efterhånden frembød
Indo-, (af gr. indos inder), indisk; vedr. Indien (el. India) el. indere (fx indologi).
En indolog er en person, der dyrker indisk filologi, i gamle dage kaldet indologi.
Indologisk betyder ‘som vedrører indologi’.
indologi i Berlin 1890-1907 og i Marburg fra 1907. Efter banebrydende arbejder inden for Avestaforskningen, bl.a. en kritisk udgave af Avesta (1886-95), og værket Zoroasters Religion (1908) vendte Geldner sig mod vedaforskningen, hvor hans hovedværk blev en filologisk
indologi og iranistik ved universitetet i München 1920-24. Blandt Geigers hovedværker kan nævnes Grundriß der iranischen Philologie (1895-1904, s.m. Ernst Kuhn), en udgave og en oversættelse af Mahavamsa (1908-12), Pāli. Literatur und Sprache (1916) og A Grammar
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
indologiens forskningshistorie i Danmark samt indisk indflydelse på dansk åndsliv, der har interesseret Else Pauly. Hendes væsentligste forskningshistoriske bidrag er den indholdsrige og velskrevne afhandling Indisk filologi i Københavns Universitet 1479-1979, 1992, der behandler indologiens historie og forhistorie i
(Dansk Biografisk Leksikon)
indologien, og det var i det væsentlige en sproglig behandling han gav de tekster han læste over; men han manglede ikke sans for de kultursamfund teksterne var udtryk for; det viser hans populære fremstillinger, bl.a. afsnittene Indien i første bind
(Dansk Biografisk Leksikon)
indologiens hovedområder, således, sammen med Poul Tuxen, med den vigtige afhandling The Parable of the Climbing Juggler (i Studia Orientalia Ioanni Pedersen ... dicata, Kbh. 1953) om det berømte rebtrick i ikke-indiske kilder og dets baggrund i genuin indisk tradition