indmark
Indmark, dyrkningsarealer, der ligger inden for en landsbys gærder eller hegn. I indmark-udmark-landbrugssystemer er indmarken mest intensivt udnyttet til korndyrkning med gødning og til vintergræsning eller høslæt.
Indmark, dyrkningsarealer, der ligger inden for en landsbys gærder eller hegn. I indmark-udmark-landbrugssystemer er indmarken mest intensivt udnyttet til korndyrkning med gødning og til vintergræsning eller høslæt.
indmark for evt. at blive brændt der, eller ved at gødningen fra dyr, der fodres med hø fra udmarken, udbringes på indmarken. Dette system har spillet en stor rolle i dansk historisk landbrug, fx i hedebruget. Se også dyrkningssystemer. I
indmark-system med fåreavl som vigtigste element. Indmarken, bøur, er den indhegnede, opdyrkede del omkring de gamle bygder. Her dyrkes græs til vinterfoder for får og kvæg, desuden lidt kartofler til eget forbrug. Tidligere spillede kornavl (seksradet byg) en rolle
indmarks-udmarks-system. Indmarken, der blev opdyrket, lå rundt omkring gården, mens udmarken, der anvendtes til græsning og høslæt, lå højere oppe ad skråningen eller nede i dalen, hvor der var større risiko for frost og oversvømmelse om foråret og
Bø, indmark, dyrkningsarealer (bl.a. på Færøerne), der ligger inden for bygdens stengærde. Her afgræsses væksten normalt ikke, men høstes til vinterfoder. Variationer i denne betydning af ordet kendes i flere nordiske sprog.
indmarken på den store slette. Spredt på sletten er desuden stalde til får og geder, værksteder, opbevaringshuse og kunstvandingsanlæg. Kirke og kirkegård Med sine over 27 meter i længden er Domkirken er den største kirke, der er registreret i nordbobygderne
vandkraft og opdræt af lakseyngel. En vejtunnel, der forbinder området med øens nordlige del, blev indviet 2007; den afløser en vanskelig, højtliggende vejstrækning. Et nyt undervisningscenter er anlagt i bygden. I bygdens indmark er sagafiguren Havgrímurs grav og gårdanlæg påvist.
indmarken kontinuerligt uden braklægning, men støttet af tilførsel af græstørv fra udmarken og eventuelt husdyrgødning. Som i Danmark var disse dyrkningssystemer i resten af Europa især knyttet til de i agerbrugsmæssig henseende marginale egne. De eksisterede helt frem til middelalderens
indmark til den nye boplads. Som en følge af middelalderens mere effektive landbrug med højryggede agre og større marker, bedre pløjeteknik og gødningshåndtering mistede disse hensyn betydning, samtidig med at kirkebyggeriet og en fast organisering af skatter på jord virkede
indmark. Her boede ifølge Færingesaga Sigmund Brestisson, der som den første forkyndte og indførte kristendommen på Færøerne efter befaling fra kong Olav 1. Tryggvason af Norge. Sigmund blev på Skuvoy angrebet af sin fjende Trond i Gøta, og for at