individualistisk
Individualistisk, (se individualisme), vedr. individualisme.
Individualistisk, (se individualisme), vedr. individualisme.
Individualistisk sociologi, sociologisk variant af metodologisk individualisme, samfundsvidenskabelig forskningsretning og et grundsyn, hvorunder individet og dets handlinger er udgangspunktet i forståelsen af samfundet. Samfundet og dets sociale systemer betragtes kun som en sammenfletning af individer og individers handlinger. Forståelse af
individualistiske skole, kreds af økonomer, som bl.a. på baggrund af Adam Smiths forsvar for individualismen i sit hovedværk Wealth of Nations (1776) plæderede for, at det ville gavne alle, hvis økonomien indrettedes som en kapitalistisk konkurrenceøkonomi. I moderne økonomisk teori
individualistiske idéer udsat for stigende kritik ikke blot fra socialistisk og konservativt hold, men også fra de nye socialliberale; modstillingen individualisme-kollektivisme fik en fremtrædende plads. I sidste halvdel af 1900-t. kom individualistiske idéer igen til at nyde større
individualistisk menneske- og samfundssyn. Hovedtanken i det individualistiske menneskesyn er, at det enkelte menneske har en række naturlige rettigheder, fx retten til liv, frihed og ejendom, som det bl.a. ifølge John Locke er fællesskabets, konkret statens, opgave at respektere og
individualistisk, simpel og abstrakt menneskeopfattelse, der negligerede socialisering, social baggrund, normer, fællesskaber mv. Udbredelsen i sociologien fik imidlertid fremdrift i løbet at 1980’erne, især takket være en indsats fra en af hoveddrivkræfterne, den amerikanske sociolog James Coleman. Colemans ambition
individualistisk og realistisk tænkning og en ny tidsbevidsthed, der ikke kendtes i middelalderen. Renæssancen lærte os at tænke over livet, og først da begyndte interessen for enkeltskæbner og den enkeltes livscyklus som en tidsmæssig udvikling. Livstrappen Hvor de tidlige motiver
individualistiske strømninger i 1980'erne betød en vis svækkelse af interessen for indsigt i de større samfundsmæssige sammenhænge, som sociologi beskæftiger sig med, men denne tendens synes at være vendt igen i 1990'erne. Sociologiske undersøgelsesmetoder Sociologien har udviklet et
individualistisk og selvbiografisk digtning. Med Le jeu de Robin et Marion (formentlig 1283 eller 1284) har han skabt det første syngespil. Adam de la Halles nyskabende initiativer på det dramatiske område blev dog ikke fulgt op i hans umiddelbare eftertid
individualistiske livsanskuelse, dels fordi han har hentet megen inspiration i vestlig film (John Ford og Abel Gance) og litteratur (Fjodor Dostojevskij og William Shakespeare). Kurosawa er imidlertid på mange måder meget japansk orienteret. Således er billedsiden i hans filmatisering af