indifference
Indifference, (af fr. indifférence, af lat.), figurativ kulde.
Indifference, (af fr. indifférence, af lat.), figurativ kulde.
indifference en matière de religion (4 bd., 1817-23) gør han op med den individualistiske og rationalistiske filosofi og betoner samtidig pavens åndelige autoritet som modvægt mod politikernes magt. I kølvandet på Julirevolutionen 1830 kastede Lamennais sig ud i en
indifference", dvs. en påfaldende ligegyldighed over for sine invaliderende symptomer. Hysteri anvendes desuden som betegnelse for udpræget idylliserende og teatralske personlighedstræk. Opfattelser gennem historien Hysteri er beskrevet af Hippokrates ca. 400 år f.v.t. Man troede på dette tidspunkt, at tilstanden
indifference over for ros og kritik samt manglende interesse for venskab og fortrolighed. Den dyssociale personlighedsstruktur (tidl. betegnet psykopati) kendetegnes ved grov ligegyldighed over for andres følelser, manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser. Der er ofte lav
(Dansk litteraturs historie)
indifference i litteraturen omkring 1990 som et symptom på denne manglende betydning. Når digtningen ikke reflekterer Berlinmurens fald, kan det ses som en logisk konsekvens af dette betydningstab. Folk går ikke til litteraturen for at få den slags begivenheder behandlet
(Dansk litteraturs historie)
indifference hos Peter Seeberg til det tragikomiske oprør i Klaus Rifbjergs generationsroman Den kroniske uskyld (1958). Heri griber han fat i pubertetsdrengens oprørske energi og lader plathederne gøre det af med århundreders åndrigheder. „Kirken den er en gammel kusse, står