impotent
Impotent, (af lat. impotens svag, afmægtig, af im- u- + posse formå, kunne), lidende af impotens; det modsatte af potent.
Impotent, (af lat. impotens svag, afmægtig, af im- u- + posse formå, kunne), lidende af impotens; det modsatte af potent.
Potent - impotent, (af lat. potens, af posse), avledygtig; i stand til at udøve kønsfunktioner; det modsatte af impotent.
impotente og forældede". Efter flere års debat og forskning blev tanken om et landsdækkende missilforsvar opgivet, men en mindre ambitiøs version af det blev taget op igen i slutningen af 1990'erne. Efter afslutningen af den kolde krig spiller atomvåbenstrategi
impotente Olivier, der ikke røber sin "hemmelighed", skildrer atter en person, der ved skæbnens ugunst falder udenfor. Claire de Duras stod midt i et splittet samfund som datter af en revolutionær far, der blev henrettet, og en antiideologisk mor, som
impotente, får nedsat muskelmasse og manglende skægvækst. Hos begge køn kommer der tab af kropsbehåringen. Nedsat dannelse af thyreoideastimulerende hormon (TSH) og adreno-kortikotropt hormon (ACTH) fører til hv. nedsat stofskifte og binyrebarkhormonmangel med træthed, bleghed, svimmelhed, tør hud, afmagring
impotent i en kørestol efter at være blevet såret i 1. Verdenskrig, men som har succes, først som smart intellektuel, senere som industrimagnat. Over for ham står herregårdsskytten Mellors, der vil stå uden for samfundet og leve i pagt med
impotent humanisme, og feltsoldaten løjtnant Croft, en fascistoid texaner, der herser impulsivt og sadistisk med de menige soldater. Mailers egne oplevelser i hæren har sikkert givet inspiration til værker som novellen “The Language of Men," der først udkom i Esquire
(Dansk litteraturs historie)
impotente Carl, der har haft en affære med telefondamen Lillian. Og man skiftes til at vende og dreje ordene for at trænge ind på hinanden. Carl: Du'e, Tom … jeg … jeg syn's du er så …Tom: Så hvad?Carl
(Dansk litteraturs historie)
impotent i den offentlige debat og formår ikke at sætte problemer til debat. Reaktionerne på Hilt og Kodals kritik af tavsheden fordelte sig i to. På den ene side var der dem, der som lyrikeren Lene Henningsen ikke troede på