imitatio Christi
Imitatio Christi, (lat. 'efterligning af Kristus', titlen på Thomas à Kempis' opbyggelsesskrift), form for senmiddelalderlig fromhed: Et liv i frivillig fattigdom og tjeneste for at ligne Kristus. Se Kristi efterfølgelse.
Imitatio Christi, (lat. 'efterligning af Kristus', titlen på Thomas à Kempis' opbyggelsesskrift), form for senmiddelalderlig fromhed: Et liv i frivillig fattigdom og tjeneste for at ligne Kristus. Se Kristi efterfølgelse.
imitatio Christi), Med råbet "følg mig!" (Mark. 1,17) kalder Jesus nogle disciple til at vandre med sig for at tjene det nært forestående Gudsrige; dertil kræver han forlods af dem, at de giver afkald på familie og ejendom, og
imitatio Christi), streng askese og seksuel afholdenhed. Efter kirkeligt forbillede havde bevægelsen sin egen kirkeorganisation med embeder og sakramenter. Menigheden var inddelt i to klasser: de "fuldkomne" og de "troende"; fuld efterlevelse af buddene blev ikke krævet af de troende
Imitatio Christi (Kristi efterfølgelse) tillagt Thomas à Kempis, er dog på latin. Med borgerskabets indtræden i litteraturen, især organiseret gennem de såkaldte rederijkerskamers ('retorikerkamre'), intensiveredes det litterære liv. Vigtigst var dramaet, især den allegoriske moralitet som det kendte Elckerlijc (ca
(Symbolleksikon)
Imitatio Christi”. Som tegn på klosteridealerne ses bl.a. den nøjsomme munkedragt, nonnernes slør og i tidligere tid også munkenes symbolske skaldethed, tonsuren. Blandt disse ordener adskiller jesuitterne sig ved at være kraftigt modreformatoriske, missionerende, akademiske og ordnet i et militært