aerob
iltkrævende, Dyr, planter og mikroorganismer, som omsætter organisk stof ved hjælp af ilt, kaldes aerobe. Organismer, som kan leve uden ilt, kaldes anaerobe.
iltkrævende, Dyr, planter og mikroorganismer, som omsætter organisk stof ved hjælp af ilt, kaldes aerobe. Organismer, som kan leve uden ilt, kaldes anaerobe.
iltkrævende) fermenteringer og anaerobe (ikke iltkrævende) fermenteringer; submerse (under vand) fermenteringer og overflade-fermenteringer; batch-fermenteringer og kontinuerlige fermenteringer. Fermenteringer udføres i en beholder (bioreaktor, fermentor, gæringstank eller gæringskar). Fermenteringer anvendes i det bioteknologiske område, medicinalindustrien, levnedsmiddel- og nydelsesmiddelindustrien, inden
iltkrævende (aerobe) jordbundsbakterier, som ved infektion fremkalder svulster (galler) på stængler og rødder hos visse planter. For Agrobacterium tumefaciens er det vist, at galledannelsen skyldes et plasmid (Ti-plasmidet), som findes i bakterien. Under infektionen overføres plasmidets DNA til plantecellerne
iltkrævende (aerobe), dog kan nogle arter også vokse uden ilt ved nitratrespiration. Stofskifteproduktet PHB (poly-β-hydroxybutyrat) kan produceres i store mængder af A. eutrophus ved fermentering. PHB anvendes i industrien til fremstilling af biologisk nedbrydelig plast. Molekylærbiologiske metoder har
kan leve uden ilt. Bakteriers omsætning af organisk stof i fx vanddækket jord, rådnetanke og i tarmen er anaerobe processer. Under hårdt arbejde får muskler ikke ilt nok og omsætter under anaerobe forhold glukose til mælkesyre. Iltkrævende organismer kaldes aerobe.
iltkrævende (aerobe) organismer. I iltfattige omgivelser kan de udnytte energien fra sollys ved hjælp af proteinet bakterierhodopsin. Methanogener lever i helt iltfrie (anaerobe) miljøer, fx i sø- og havsedimenter, i tarmsystemet hos visse dyrearter og i organisk affald, hvor de
iltkrævende (aerobe) stavbakterier, der kan danne endosporer, dvs. en spore inde i bakterien. Bacillus er store bakterier, indtil 5 μ lange og 1-2 μ brede, der oftest ikke adskilles, når de har delt sig, og derfor findes i kæder
iltkrævende) organismer. Lovelock sammenligner kontrollen af livsbetingelserne på Jorden med, hvorledes temperaturen i en bageovn bliver reguleret. I en ovn sørger en termostat for den rette temperatur. Bliver temperaturen for høj, slukker termostaten for strømmen. Bliver temperaturen for lav, tænder
til laktat, indtil iltforsyningen bliver tilstrækkelig til den iltkrævende, fuldstændige nedbrydning af glukose til kuldioxid og vand. Denne fuldstændige nedbrydning giver ca. 18 gange så meget ATP pr. mol glukose, som glykolysen giver. Læs mere i Den Store Danske glukose
iltkrævende nedbrydning af kulhydrat til mælkesyre. Koordinationstræning har til formål at forbedre samspillet mellem nervesystem og muskler. Herved opnås, at bestemte bevægelser indøves og udføres mest hensigtsmæssigt (bedre teknik). Nøgleordet i koordinationstræning er gentagelse. Kun ved at gentage en øvelse