illusionisme
Illusionisme er den anskuelse, at virkeligheden kun er blændværk og at moralforestillinger kun beror på selvbedrag.
Illusionisme er den anskuelse, at virkeligheden kun er blændværk og at moralforestillinger kun beror på selvbedrag.
Illusionisme har været anvendt i senantikken, fx i det pompejanske vægmaleri, og i barokken med de store loftsudsmykninger af bl.a. Pietro da Cortona. Også i 1900-t. har man i flere perioder arbejdet med illusionisme, fx inden for popkunst og
religiøse, mytologiske og historiske udsmykninger i fresko og olie til klostre, kirker og slotte overalt i Østrig-Ungarn. Maulbertschs tidlige stil har senbarokkens stærke illusionisme og intense farver; senere arbejder præges af mere statiske kompositioner, ensartet lys og rolige figurer.
Illusionistisk, (se illusion), vedr. illusion; vedr. illusionisme.
illusionisme (herunder trompe l'oeil) og superrealisme. Som historisk bevægelse var naturalismen en af hovedstrømningerne i 1800-tallets malerkunst. Den var nært forbundet med udviklingen af friluftsmaleriet, i England med bl.a. John Constable og i Frankrig med Gustave Courbet, Barbizon
og blev kendt for sin naturalistiske udtryksform, der nåede en sådan grad af illusionisme, at det berettes, at fuglene søgte at æde de druer, han havde malet. Zeuxis' værker, bl.a. En kentaurfamilie, er ikke bevaret, men kendes fra antik litteratur.
(Trap Danmark)
illusionisme, tydeligst i dag set i Abeværelset, hvor vægmaleriets landskabelige dekoration ses igennem forskellige bambusgitre. Det afbildede skovlandskab, opdelt af palmer, har i midten et spejl, hvorpå en abe sidder øverst på en tværgående linie. Der kan i abefiguren lægges
(Dansk Biografisk Leksikon)
illusionisme; motiverne er derimod stilfærdige og dagligdags, bevidst ulitterære og uden anden patos end farvens – landskaber fra Torshavns omegn eller interiører, hændelsesvis portrætter; men denne hverdag præsenterer sig som maleriske visioner, en ekstatisk verden der afspejler en sindets renhed og
(Dansk Biografisk Leksikon)
illusionisme og abstraktion/fotografi og litografi; men det var sjældent han som ved dekorationen til storebæltsfærgen Prins Joachim direkte greb ind i det rumlige med en tredimensional fremstilling. Det pædagogiske og kunstpolitiske er andre væsentlige aspekter af Ole Schwalbes virke – og